Ser du ikke lidt sort på det? Sådan cirka er reaktionen, når jeg stadig mere desperat pipper op om det, jeg har døbt ’Det Danske Eksperiment’ (altså DDE – og ikke DDR). Eksperimentet er to-strenget og er blevet udført stadig mere målrettet med hovedet under armen de seneste 30-40 år. Den ene streng omhandler den massive institutionalisering af vores småbørn, som fra år 1 risikerer daglig opbevaring fra 8-17. Den anden streng dækker over en ukontrolleret indvandring af mennesker rundet af en baggrund, der harmonerer ualmindeligt skidt med tilflytterlandets kulturelle normer og sædvaner. Den borgerlige fløj forsøger godt nok at bilde os ind, at der er snor i tilgangen, men de snører os i stedet for. Den barske sandhed er: EU bestemmer vores familiesammenføringspolitik, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bestemmer vores flygtningepolitik, og FN beslutter, hvem vi skal tildele statsborgerskab. Med andre ord: Den faste og fair udlændingepolitik ligger i ruiner – en politik, som i øvrigt aldrig har været fair over for etniske danskere, som betaler regningen. Både økonomisk og kulturelt.
Et enkelt regnestykke viser, hvad politikere og beslutningstagere i Danmark og EU (læs: Eliminer Urbefolkningerne) har påført hårdtarbejdende skatteborgere. Eksemplet vil komme til at holde for igen og igen i de kommende år, fordi det i en nøddeskal rummer en hovedårsag til milliardunderskuddet på statsbudgettet: Den dømte forbryder og statsløse palæstinenser FisFis (hans lovovertrædelser omfatter bl.a. en omfattende hashandel og uddeling af dummebøder) og hans familie har kostet skatteborgerne lige knap 600.000 kr. i 2010. Og det er kun begyndelsen: Fængselsopholdet alene koster uhyrlige summer. Hertil kommer forsørgelsen af FisFis’ kone og deres 8 børn. Og hvordan mon det lige går disse børn, ikke mindst de – er det 4? – drenge, som siges at idolisere deres far?
Så vender jeg mig mod den anden og langt mere katastrofale streng i Det Danske Eksperiment: Masseinstitutionaliseringen af vores børn med et massivt dannelsestab til følge. Børn er samfundets kostbareste råstof, og vi er i fuld gang med at spolere deres mulighed for at vokse op som stærke, livsduelige, indrestyrede mennesker, fordi forældrene tildeler deres arbejdsliv og egne (materielle) behov førsteprioritet. Tænk at man – jeg selv inklusiv – var så naiv at tro, at husmoder-hvervet kunne nedlægges uden omkostninger for børnene. Antallet af børn med en diagnose (ADHD, autisme, Aspergers) er eksploderet. Og for hver dag der går, tegner konsekvenserne af 7-10 timers daglig anbringelse af småbørn sig stadig tydeligere: Mangelfuldt sprog og manglende færdigheder. Som fx at kunne omgås andre og sidde stille og koncentreret på en stol – minimumsforudsætningen for en senere indlæring i skolen.
6 timers daglig institutionalisering er acceptabel, hvis forældrene så til gengæld tager sig tid til at opdrage deres børn, når de endelig er sammen med dem. Det gør far og mor bare ikke. I stedet skriger de på bedre personale-normeringer i de institutioner, som mange i øvrigt gerne så havde åbent året rundt 24 timer i døgnet. Behjertede forskere, som boltrer sig med frisvømning i farvandet omkring Ønskeøen, supplerer med krav om, at pædagogerne skal tage deres arbejde på sig som et kald. Læs: Det enkelte barn skal ydes den kærlige omsorg og opmærksomhed, som forældrene ikke selv orker, fordi de har for travlt med først deres karrierer, siden deres skilsmisser og nye partnere.
Først og fremmest (teenage)drengene tabes tungt på gulvet af uengagerede forældre, der ofte ikke engang kan afse tid til at gå til skole-hjem-samtaler. Drengene får ikke en uddannelse, fordi de flakser rundt i cyberspace og mobilland i stedet for – med mors og fars faste hånd i ryggen – at læse deres lektier og passe deres nattesøvn.
Men hvordan pokker får vi lukket og slukket for det selvmorderiske 2-strengede eksperiment? Hvor jeg med ”vi” mener et skrumpende antal borgere, som gerne vil forsøge at dæmme op for syndfloden?
Forslag til den ene streng:
• Danmark skal kun modtage indvandrere, der kan forsørge sig selv og gerne vil leve i et vestligt samfund. Først og fremmest indvandringen fra 3. og 4. verdenslande tømmer statskassen. Jeg anslår med omkring 80 mia.kr. årligt
• Udvisning af kriminelle indvandrere, hvor det overhovedet kan lade sig gøre
• Incitament til repatriering af de indvandrere, som ikke i praksis arbejder på at blive en del af det danske samfund
• Børnepenge til max 2 børn
Forslag til den anden streng:
• Afskaf vuggestuerne
• 5 gange om dagen skal D(D)R annoncere ifm radioaviser og nyhedsudsendelser:
1. Børn er mors og fars ansvar, 2. At vælge børn til betyder fravalg af
diverse selvrealiseringsprojekter.
(Det er på tide, at min licens endelig en gang går til at støtte mine
holdninger!)
• Børn under 7 år må max institutionaliseres 30 timer om ugen
• Ud med ’Den rummelige Folkeskole’ – ind med en folkeskole under mottoerne:
a) Plads-til-alle-DER-VIL, b) Karakterer efter fortjeneste (uanset at Søren
og Muhammed græder, når de får deres velfortjente 00).
• I skolen skal mobiltelefoner være slukkede HELE TIDEN
• Forældreansvarsloven skal revideres, så 7 /7 ordninger ikke mere er mulige
• Obligatorisk baggrundslæsning: Den politiske forpligtelse af Kai Sørlander
Hvabeha’r? Hvorfor jeg ikke for længst er blevet udnævnt til familieminister? Ja, det har jeg godt nok også selv undret mig noget over!