Kvinde i tiden

KvindeAf Bente Schwartz. 143 sider. 248 kr. Tiderne Skifter 2006.

Jeg er glad for, at Bente Schwartz lægger ud med at give en forklaring på den noget gådefulde forsideillustration: Et krakeleret model-kvindeansigt med rødt tyl om håret og lange sorte vipper over øjne indstillet på uendeligt. Det viser sig, at forfatteren med dette foto fra et udstillingsvindue vil rejse spørgsmålet: Er facaden ødelagt, fordi der er ridset i den, eller kommer opløsningsprocessen indefra? I min gumpetunge udlægning: Når stadig flere kvinder går ned med flaget af stress og udbrændthed – er det så deres egen skyld eller samfundets?
Med andre ord er det nok engang globalisering, (jagten på) identitet i moderniteten, og linedansen mellem det fleksible arbejdsliv og knapt så fleksible familieliv, der står på programmet. I denne ombæring specifikt set fra det kvindelige univers.
Forfatterens position i debatten er klar: Aktuelt er kapitalismekritikken stort set forsvundet, bl.a. fordi de få, der måtte formaste sig til at tale globaliseringsprojektet midt imod, gøres tavse med stemplet ’fremtidsangst’. Men den forstummede samfundskritik vil bogen nu råde bod på – i form af et kritisk perspektiv på det moderne kvindelivs betingelser i en globaliseret verden. Tidens kvinder har nemlig ikke bare fået både karriere, samtalekøkken og et væld af valgmuligheder – de er også blevet overdængede med krav, der stritter i hver sin retning.
Kampen står ikke mindst mellem den teknisk-økonomiske rationalitet og omsorgsrationaliteten. Omsorg er forbundet med indlevelse, med at kunne sætte sig selv til side og yde den hjælp, som ”den anden” har brug for. Dermed bliver omsorg uforenelig med den produktivitet, effektivitet og bundlinie-tænkning, der ellers gennemsyrer samfundet. Fx passer det lille barns rytme ikke med et timemanager-liv i overhalingsbanen, og moderne mødre har ligesom moderne fædre svært ved at få løftet foden fra speederen. Ligestilling kommer til at handle om at lave lige meget i arbejdslivet og lige lidt derhjemme – for omsorgsopgaverne har ingen lyst til at påtage sig.
Kvinde i tiden vil have os til at stoppe op og reflektere over, hvad vi bruger vores sparsomme tid til. Vores arbejdsbegreb er for snævert, for det er muligt at udvikle sig og finde mening og betydning andre steder end på jobbet. Den fortravlede optagethed af lønarbejde og egne projekter er som at tisse i bukserne og glemme de klamme konsekvenser. Vi skal gøre op med markedstænkningen og forbrugstyranniet og spørge os selv, hver gang vi træffer en beslutning: Vil det valg jeg foretager nu fjerne mig fra andre mennesker, eller vil det bringe os nærmere hinanden? Og så efterfølgende lade svaret styre processen med at skabe det gode liv.
Schwartz siger ikke noget nyt, men samler smukt highlights fra gode, gamle modernitets-kendinge som Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck og Richard Sennett. Samtidig får hun præcist taget pulsen på trekants-konflikten kvindekøn, kærlighed & karriere med afsæt i dagsaktuelle bøger og debatindlæg i dagspressen. Når den cocktail så oven i købet bliver toppet op med noget så sjældent som en vision – ja, så kan der vist ikke forlanges mere af genren debatbog…

(Trykt i Jyllands-Posten 9.6.06)

Kommentér