Af Frans Ørsted Andersen. 200 sider. 225 kr. Hans Reitzels Forlag 2006
Hvem vil ikke gerne leve ’det gode liv’? Hvor arbejde, familie og fritid går op i en højere enhed, og hvor man kan håndtere det moderne samfunds krav om livslang læring og konstant omstilling – uden at gå i spåner. Flow-begrebet er måske vejen frem. At være i flow defineres som den særlige mentale tilstand eller opmærksomhedsform, hvor man er dybt koncentreret om en eller anden aktivitet. Så dybt at man mister fornemmelsen for tid og sted i en følelse af virkelyst, optimisme og engagement. Børns leg, unges computerspil og voksnes hobbier er eksempler. At være i flow er altså ikke noget særligt fint og fornemt reserveret ’the happy few’, men en evne, vi alle er født med. Et dagligdags fænomen. Desværre er alle bare ikke lige dygtige til at udnytte potentialet.
Ifølge bogen Flow og fordybelse oplever stadig flere mennesker, at deres hverdag er uoverskuelig og stresset. Hvis stress udarter til decideret udbrændthed venter depression, overvægt og spiseforstyrrelser lige om hjørnet. Det sammen gør opmærksomhedsvanskeligheder, hvilket hæmmer enhver form for indlæring. Uden opmærksomhed – ingen læring. Ja, faktisk er evnen til opmærksomhed en væsentlig forudsætning for overhovedet at kunne fungere i det moderne hverdagsliv. Og her er det så, at flow-forskningen byder sig til med redskaber til at honorere det hyperkomplekse samfunds mange krav – til gavn for livskvaliteten.
Flow-begrebet indgår som centralt element i den gren af psykologien, der betegnes ’positiv psykologi’. Det optimistiske tillægsord udspringer af, at fokus rettes mod menneskets positive og kreative egenskaber, hvortil regnes evnen til at komme i flow. Ungareren M. Csikszentmihalyi er ophavsmand til flow-teorien, og i bogen redegør cand. pæd. psyk Frans Ørsted Andersen for teoriens opståen og samspil med andre psykologiske skoler.
Selv om Flow og fordybelse først og fremmest henvender sig til pædagog-, lærer- og psykologistuderende, vil jeg gerne anbefale det lille værk som en letlæst introduktion til væsentlige aspekter af flow-begrebet og den ’positive’ pædagogiske psykologi. Jeg kan ikke være den eneste, som synes, at dét spørgsmål, der oprindeligt satte Csikszentmihalyi i gang med flow-forskningen, er interessant at bore i: Hvad er det for ukendte psykiske ressourcer, som nogle mennesker formår at hente frem i situationer, hvor de berøves deres sociale identitet, penge og status? Allerede i spørgsmålet ligger en del af svaret. Det gode liv handler ikke først og fremmest om karriere, forbrugsgoder og rigdom. Men – hvad denne bog argumenterer for – om at skabe sig tid og mulighed for at komme i flow. Om flow opnås igennem havearbejde, i samværet med en god ven eller i forbindelse med rengøring (!) er ligegyldigt.
Bagsiden af medaljen er fx at drenges flow ved computerspil og internetpoker kan udvikle sig til ludomani. Og så må jeg indrømme, at jeg ikke har samme tillid som forfatteren til flow-som- mirakelmiddel mod den samfundsskabte stressfælde. Men kan begrebet bidrage til at skubbe i retning af lidt mere ro, lidt mindre ræs – så skal jeg være den sidste til at klage.