Er du ikke lidt solbrændt! Kampen for et arbejde

9788776801618Redigeret af Gitte Hansen & Claus Pilehave
DR Multimedie.
109 sider, 199,95 kr.

Jackpot til DR-P1

[10 unge nydanskere leverer opskrifterne på vellykket integration i ny bog. Læs den før din nabo]

Jeg er P1-kernelytter. Og det endskønt jeg igennem de sidste 4-5 år har fået dagligt udslæt af ærgrelse over så mange af journalisternes uvidenhed om indvandrerspørgsmål. Derfor var det også frydefuldt at få denne fremragende lille debatbog i hånden produceret af to journalister fra DR-P1. Yes, siger jeg – her kommer forklaringerne og opskrifterne på, hvorfor indvandrere klarer sig henholdsvis godt og dårligt i det danske samfund.
Baggrunden for bogen er følgende: I oktober 2005 satte P1 og 5 unge nydanskere sig for at undersøge, hvor svært det kunne være at skaffe 25.000 indvandrere i arbejde inden år 2010 (målet for regeringens beskæftigelsesplan). Det svarer til ca. 100 om ugen, og da udsendelserne løb over 5 uger, skulle de 5 jobagenter altså forsøge at skaffe 500 arbejds- og praktikpladser. Agenterne blev udrustet med mikrofon og båndoptager og drog rundt i Danmark. På baggrund af interviews med arbejdsgivere, arbejdsløse venner og bekendte og familiemedlemmer afdækkede de årsagerne til den store indvandrerarbejdsløshed. Interviewene gav efterfølgende stof til diskussion i en tænketank, som skulle finde løsninger på de problemer, som jobagenterne var blevet konfronteret med.
I Er du ikke lidt solbrændt! har Gitte Hansen og Claus Pilehave samlet historierne leveret af de 5 jobagenter og de 5 nydanske medlemmer af tænketanken. De 10 nydanskere leverer tilsammen svarene på, hvorfor hver anden indvandrer er uden arbejde, og det er her jeg næsten ikke kan få armene ned. For ja, der er fordomme blandt gammeldanskere, og ja, der er mobning af ’de solbrændte’, men det er tydeligvis ikke hovedforklaringen. Næh, de nydanskere der klarer sig, viser sig nemlig at have nogle meget afgørende træk til fælles: (Vel)uddannede fædre – og mødre der måske ikke er uddannede, men alligevel enten er på arbejdsmarkedet og/eller indstillet på, at deres børn skal lære at tale godt dansk og begå sig sammen med danskere. Forældrene har pakket kufferten fra hjemlandet ud og indset, at uddannelse, flid og dygtiggørelse er vejen frem. Med den attitude kan man nå langt og i hvert fald meget længere end med Et helvede at være anden-generationsindvandrer. Under den titel konstaterer Elham (pigenavn) Kavousi: ”Hvorfor søge arbejde? Arbejdsgiverne gider alligevel ikke have os.” Den holdning lader hun til at have fået indpodet af sin iranske far, der ikke har kunnet få arbejde inden for sin profession journalistik, og som har fundet det under sin værdighed at tage imod kommunens jobtilbud….
Bogen er en lille lettilgængelig guldgrube til at forstå hvorfor og hvordan kæden hopper af i integrationsprocessen. Blot er arbejdsløshed som påstået ikke problem nummer 1. Vi skal et spadestik dybere til dels traditionelle kultur- og familiemønstre, der forhindrer både unge og ældre i at tilegne sig nødvendige kvalifikationer. Dels til at indvandrer(mænd?) kan have svært ved at acceptere, at de til trods for en høj uddannelse fra hjemlandet må starte fra bunden. Af den enkle grund at konkurrencen om de attraktive jobs er benhård – også blandt de indfødte.

(trykt i Jyllands-Posten 27.4.05)

Kommentér