Af Jørgen Døør og Dorte Bay Madsen
Hovedland 2006
128 sider, kr.199,-
Hvad hvis forkølelse skyldes mangel på kontakt og omsorg – og ikke en virus? Hvad nu hvis kræft er forårsaget af min levevis og mentale forestillinger, så jeg selv er herre over, om jeg får sygdommen? Og hvad hvis en syg person ganske enkelt er et menneske, der med sin sygdom signalerer til sin omverden: Der er noget galt i min tilværelse?
For ti år siden ville jeg have slået mig på lårene af grin over, at influenza ikke ’bare’ er noget, jeg bliver ramt af. At dårligdomme er noget, jeg skulle påføre mig selv med vilje – som svar på et eksistentielt problem, jeg gerne vil smyge mig udenom. At der altså ligefrem skulle være en gevinst ved at lægge sig syg. Det grin er for længst tørret af som resultat af egne erfaringer om den ubrydelige sammenhæng mellem krop og psyke. Hermed ikke være sagt at jeg køber hele sundheds-pakken i Jørgen Døør og Dorte Bay Madsens At finde sig selv. Ikke desto mindre skal den lille bog have gode ord med på vejen, fordi den sætter fingeren på en række ømme punkter i det offentlige sundhedsvæsen og den ortodokse lægevidenskab.
Forfatternes menneskesyn er uhyre optimistisk: Vi er pr. natur sociale og empatiske. Endvidere bygger deres holistiske sundhedslære på filosofien om, et det er vores sind, der dominerer vores helbredssituation, og at en hvilken som helst sygdom symbolsk udtrykker nogle bestemte mentale konflikter. Disse psykiske konflikter hører igen sammen med bestemte organer i vores krop. Det positive er, at vi når som helst i vores liv har mulighed for at ændre de dele af vores bevidsthed, som vi har adgang til, og dermed modificere uheldige handlemønstre. Med andre ord: Vi er et langt stykke ad vejen selv ansvarlige for vores sundhed.
At være sund og rask betyder, at man er i stand til at forsørge sig og sine, bruge sine evner og mestre eventuelle smerter og ubehag. Samt at man er i harmoni med sig selv og kan udvise indføling og venlighed over for andre. Den cocktail er ikke lige nem at leve op til i en kultur, der synes karakteriseret af fire hjørnestene: 1. Udnyt og undertryk alt og alle, 2. Kontroller alt og alle, 3. Konkurrer med hvem som helst om hvad som helst i enhver situation, 4. Brug penge, profit og prestige som de eneste kriterier på din og andres værdi og værdier.
Disse fire bud, hævdes det, udtrykker det senmoderne samfunds logik og styrer også mere eller mindre det traditionelle læge/patient-forhold. Men vi skal en anden vej, argumenterer forfatterne. (Og det gør de faktisk ret godt). Med en omskrivning af Immanuel Kants kategoriske imperativ, skal vi i stedet handle på en måde, så virkningerne af vores handlinger er forenelige med fortsættelsen af ægte menneskeliv her på jorden. Ikke mindst fordi den adfærd vil forebygge lidelser nu og her.
Kogt ind til benet er der to forskellige måder at forholde sig til sundhed og sygdom på: Den ortodokse medicin og den alternative holistiske. Begge har deres styrker og svagheder, men det gælder om, at de åbner sig over for hinanden for tilsammen at give et bedre sundhedssystem.
Dialog er altså vejen frem – og i dette tilfælde kan jeg kun erklære mig enig…