Kæmp for kærligheden – Bogen om at leve sammen

4750acaaf01647400722dd7edf595ab1Af HOWARD MARKMAN, SCOTT STANLEY, SUSAN L. BLUMBERG. Dansk bearbejdning og indledning ved Annette Due Madsen. På dansk ved Johannes Baun
Høst & Søn 2006
258 sider, kr.279,-

Kæmp for kærligheden er en bog lige efter mit hoved. Enhver ved sin fornufts fulde brug ville have svært ved at sætte så meget som en prik på det sympatiske ærinde, bogen er ude i: At forebygge skilsmisser og give redskaber til at få et bedre og stærkere parforhold.

Kæmp for kærligheden er en lidt ældre sag. Den er oversat efter den norske bearbejdning af Fighting for Your Marriage (1994), hvis tre forfattere i mange år har forsket i og arbejdet med samlivsproblemer. Deres budskab går kort og kontant ud på, at ægteskabet er værd at kæmpe for, fordi par, der lever i gode forhold, har det bedre end alene-boende. Plus at det er en stor fordel for børn at vokse op i intakte familier. Med denne indfaldsvinkel bliver det vigtigt at undersøge, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer det gode samliv.

Genren er en håndbog af typen hjælp-til-selvhjælp – og en typisk amerikansk af slagsen skåret over læsten: Først bliver problemerne beskrevet, så kommer en case-story (her i form af par-dialoger), der illustrerer konflikten, og endelig følger en ”løsningsmodel” i form af konkrete handlingsanvisninger.

Kæmp for kærligheden falder i fem dele med afsæt i det forskningsbaserede samlivsprogram PREP. Forkortelsen står for Prevention and Relationship Enhancement Program, der kan oversættes til ”Et forebyggende program til at styrke parforhold”.

Førstedelen bærer overskriften Om at forstå faresignalerne. Kapitlet gør rede for fire negative mønstre, som kan være ødelæggende: 1. Optrapning af en konflikt, 2. Nedvurdering af partneren, 3. Negativ fortolkning og 4. Tilbagetrækning fra konflikten (eller undvigemanøvrer – som især mænd benytter sig af).

Del to Om at tackle konflikter som et team indfører læseren i tale-lytteteknikken, der opstiller et sæt af samtale- og spilleregler for parret. Fællesreglerne dikterer, at den som taler, har ”mikrofonen” (brug bare tv-fjernbetjeningen), at parterne skal skiftes til at have ”mikrofonen”, og at problemerne i første omgang ikke skal løses, men alene italesættes. Reglerne for den-der-taler lyder: 1. Tal for dig selv om dine egne tanker og følelser, 2. Hold dig til korte udsagn, 3. Stop op med jævne mellemrum, så lytteren kan få lejlighed til med sine egne ord at gentage, hvad partneren har sagt. Så er vi ovre i reglerne for lytteren, der – ud over at gentage – skal fokusere på talerens budskab uden at komme med modindlæg. Når tale-lytteteknikken er i spil, er det altid taleren, der bestemmer, om lytteren efterfølgende har givet en korrekt gengivelse af det sagte.

Bogens tredje del giver forslag til, hvordan parret kan have mere glæde af hinanden, og i fjerdedelen ses nærmere på deres indbyrdes forventninger og på, hvordan begreber som tilgivelse, engagement og forpligtelse kan omsættes i praksis – forudsætningen for at fuldføre parløbet.

Tillid og tryghed er et ’must’ i et godt ægteskab, og derfor gælder det også om at undgå de såkaldte tillidsdræbere. De kan placeres på en top ti-liste – jo højere tal jo større virkning:

10. Tænk kun på dig selv.
9. Provoker hinanden eller kast med ting, når I er vrede
8. Accepter ikke forskelle
7. Overse tegn på, at I er ved at vokse fra hinanden
6. Undgå væsentlige temaer
5. Nedvurder hinanden og vælg optrapningen
4. Tal ikke sammen som venner
3. Fremhæv ”mig” frem for ”dig”
2. Hold op med at lave sjove ting sammen
1. Kom regelmæssigt med trusler mod perspektiverne for jeres forhold

Femte og sidste del fastslår, at forskningen viser, at samlivsbrud lader sig forudsige i forbavsende høj grad. Samt at folk kan lære at kommunikere på en måde, som øger chancerne for, at deres ægteskab holder.

Som sagt en bog efter mit hoved, men kun til dels efter min mave. De to køns forskelligheder og forskellige dagsordener for og i parforholdet er ganske enkelt for underbelyste. Når det fx hedder: ”Det er almindeligt, at partnere fra tid til anden har forskellig lyst til sex.”(s. 173), står jeg helt af, når det i 98½ tilfælde ud af 100 er mandens lyst, der er større end kvindens.

Omvendt: Kan denne bogs gode råd afværge bare én skilsmisse, så har den vist sin berettigelse – og skal bydes velkommen på markedet.

Kommentér