Apropos tørklæder

Hvornår mon den siver ind hos selv den mest træge? 1. Islam er IKKE bare en religion, men en totalitær ideologi, som i kraft af sharia gennemsyrer alle dele af rettroende muslimers hverdagsliv.  2. Tørklædet er islamismens flag, så hold op med at forsvare det muslimske tørklæde med henvisning til religion.  3. At iføre mindreårige piger tørklæde er et psykoseksuelt overgreb og burde forbydes.

4. Folk kan gå klædt, som de vil, i det offentlige rum og bag hjemmets fire vægge. Men en lærer i det offentlige skolevæsen, der optræder som vejleder og rollemodel for børn og unge, skal ikke have lov til med sit tørklæde at signalere skel mellem ikke-muslimer og muslimer, kvinder og mænd, urent og rent, forbudt og tilladt. Tørklædet er et effektivt redskab i den muslimske mission til at synliggøre islam og reelt et ønske om apartheid og parallelsamfund.  Summa summarum: Mon ikke det ville være bare lidt smart at droppe den sukkersøde myte om muslimers religionsfrihed til fordel for det tørre faktum: Hijab er politik forklædt som religion.  Hijab er sharia.

(Ovenstående er søgt trykt som læserbrev hos Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Information – desværre forgæves!)

Kommentér