Apropos tørklæder
af Lone Nørgaard

Prøv at anstille dette tankeeksperiment: Du er af arbejdsmæssige grunde nødt til at emigrere til det fiktive land Saudistan. Kulturen i dette land tilsiger fra gammel tid, at alle kvinder skal gå med måsen bar, og det er ikke tilladt at tilhylle den. Hvordan ville du have det med at få overskredet din blufærdighedsgrænse på dette område? 

Selv ville jeg umiddelbart betakke mig for at bevæge mig rundt i det offentlige rum med blottede kønsdele, og en række muslimske kvinder er altså opdraget til at opfatte hoved(hår)et som et sted på kroppen, der er overordentligt intimt og følgelig skal skjules.
Hvilket betyder, at hele tørklædedebatten skulle have været tacklet fra en helt anden vinkel end at slå muslimske kvinder oven i hovedet. Tørklædet er først og fremmest et symbol, ikke en ørervarmer, og der er slet ingen tvivl om betydningen:  Tørklædet signaler middelalderlig, feudal, patriarkalsk tankegang med en stereotyp kvinde- og mandeopfattelse og giver først og fremmest associationer til udannet fattigdom. Som langt hyppigere end det modsatte da også viser sig at være den virkelighed, hvori muslimske kvinder lever. 

Derfor er det min påstand, at hvis de muslimske kvinder systematisk modtog oplysninger om,  at tørklædet ikke kun tjener et uskyldigt blufærdighedsformål, men ud over middelalderlig tankegang giver tegn om 1) Jeg er parat til at indhylle mit hår, så jeg ikke kommer til at friste mænd seksuelt - selv når tildækningen er dødhamrende upraktisk og varm og ubehagelig   2) Jeg er parat til at underkaste mig mænds definitioner af kvindelighed   3) Jeg er parat til at underkaste mig en kvindefjendsk religion og kende min plads - ja så kan det godt være, at hvis de samme kvinder blev stillet over for et reelt valg: tørklæde eller ej, så ville tørklædet ryge, hurtigere end jeg kunne sige hallal. 

Om jeg på min side ville vænne mig til den bare mås? Tja - hvis den var forudsætningen for at komme i nærheden af et job og tjene mine egne penge. Og hvis alle kvinder både i det private og offentlige rum inklusiv samtlige medier bekendte sig til denne i vores øjne noget særegne skik - så skulle jeg såmænd nok få rettet ind.