Lagt på nettet 14. januar 2004

Nedenstående svarindlæg er aldrig blevet bragt i Politiken. Til trods for et klart løfte om optagelse, valgte Politikens debatredaktør 9 dage efter min fremsendelse at maile følgende standardsvar:

Det var meningen, at dit indlæg skulle have været i avisen, men den overvældende tilgang af tekster og presset på debatsiderne har desværre betydet, at tiden er løbet fra det.
Derfor må jeg nu takke nej til din tekst, men håber ikke det har afskrækket dig fra at forsøge en anden gang.
Med venlig hilsen
Søren A. Nielsen
Debatredaktør

Utøj fra BR?

Af Lone Nørgaard

Skal – skal ikke? Bruge tid på at svare på Birgitte Rahbeks (BR) debatindlæg d. 23. december 2003 under overskriften ’Hadsk kampagne’? Min vaklen skyldes, at det forekommer mig næsten omsonst at diskutere videre på de præmisser, BR bygger på: Personangreb frem for argumenter, krænkelse af brevhemmeligheden og krænkelse af privatlivets fred.
Hvem af os der er hadsk og skinger, må det være op til læseren at afgøre, fx ved at genlæse såvel BR’s indlæg som antropologen Britta Mogensens og min kronik om tvangsægteskaber d. 13. december. Jeg vil også gerne henvise til min hjemmeside www.lone-noergaard.dk, hvor jeg har lagt en række af de kronikker, artikler og kommentarer, som jeg har skrevet til dagspressen igennem de seneste år. Bl.a. om mislykket integration, som ikke mindst har fået min interesse og mit samfundsmæssige engagement ud fra et ligestillings- og kvinderettighedssynspunkt. Et tema som i mange år har været en mærkesag for mig. Henvisningen til min hjemmeside sker ikke i reklameøjemed, men for at læseren kan stifte bekendtskab med mine synspunkter og mine argumenter ved selvsyn og i ikke-beklippet form frem for i den BR’ske optik.
BR har valgt at bygge sit indlæg op omkring mine private e-mails omkranset af et ordvalg, der kan sætte læseren i rette stemning til at udnævne mig til nyttig idiot. Private e-mails sendt til private personer, og dermed aldrig beregnet på offentliggørelse. Disse e-mails har hun bekvemt hentet direkte fra Dagbladet Information, hvor presseetikken har kendt bedre dage. Hvordan Dagbladet Information er kommet i besiddelse af en del af min private mail-korrespondance er fortsat en gåde, men én ting ved jeg: Mine private breve er blevet bragt til offentlighedens kendskab uden min tilladelse, og uden at den pågældende journalist / red. på Information har fundet det nødvendigt i den anledning at kontakte mig for en kommentar. Oven i købet er de bragte citater udover at være en krænkelse af brevhemmeligheden publiceret i forvansket form. Sådan føjes spot til skade. Det er det, man kalder citatfusk, og denne sproglige manøvre er velegnet til at skabe sensationelle nyheder, men knapt så velegnet til at sikre et offentligt debatniveau over bæltestedet.
Hvad journalister på Information og hvad BR (ud over kultursociolog også medarbejder på min yndlingskanal P1, hvor hun ofte laver fremragende programmer) kan slippe afsted med i denne sag, viser en hel del om presseetikkens aktuelle status. Ord som research og kildekritik samt den fairness at give den anklagede part mulighed for at gøre indsigelser øjeblikkeligt har tilsyneladende ingen relevans. Aviser skal sælges, og de fleste er i økonomiske vanskeligheder. En cocktail, som måske næppe er fremmende for den journalistiske ædruelighed, hæderlige rapportering og fakta frem for henvisninger til fiktive broderskaber?
Til BRs afsløringer vil jeg gerne tilføje denne: Jeg bekender, at jeg er dybt bekymret for ghetto-tendenserne og de stadig flere eksempler på mislykket integration – så bekymret at jeg tillader mig at deltage i den offentlige debat og i denne debat undertiden alliere mig med mennesker, der enten deler mine synspunkter eller kan uddybe og nuancere dem. Jeg bekender også, at jeg på sigt gerne vil bevare et samfund, hvor bande- og borgerkrige er noget, man læser om i historiebøgerne, og ellers foregår langt fra Danmark.
Og så er det ganske vist, at jeg ville ønske, at BR havde forholdt sig til substansen i vores kronik, der sætter lighedstegn mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber og følgelig voldtægt. Og argumenterer for synspunktet bl.a. med baggrund i bogen Feminin integrering – utfordringer i et fleretnisk samfunn af Hege Storhaug.

(Afvist af Politiken)