BLIVER DET NÆSTE BURMØDRE?

af Bente Holm Nielsen og Lone Nørgaard

Ny forplantningsteknologi i form af kunstig befrugtning, fosterselektion og reagensglasbørn har været på dagsordenen i mange lande i de sidste par år. Nu kommer  - på dansk - næste kapitel i den stadig mere spændende gyser om kvinder og deres æg: Surrogatmoderskab - også kaldes rugemødre.

Med surrogatmoderskabet har vi taget endnu et skridt i retning af en teknificering af (kvinde)kroppen. Men sagen handler ikke kun om teknificering og fremmedgørelse af surrogat-moderen, men om kvinders menneskerettigheder og deres fremtidige muligheder for at få fri abort.

Formålet med denne kronik er at 1) belyse problemstillingerne i forbindelse med surrogatmoderskab  2) formulere en kritik af de situationer, der opstår, når barnløse vælger at inddrage en tredie part i forplantningen: Rugemoderen.  

HVAD ER EN RUGEMODER?
Hvad er en rugemoder? Eller en surrogatmoder? Kort fortalt er ”rugemoder” betegnelsen for en kvinde, der på et tidspunkt, inden hun bliver gravid, har skrevet under på, at hvis hun føder et barn, er graviditet og fødsel ikke ensbetydende med, at hun skal være barnets mor. Udtrykket surrogatmoder har det danske sprog arvet fra engelsk: Surrogacy. 

På Mors Dag den 12. maj i år blev der i USA oprettet en rugemor-database på internettet.  
Nysgerrige som vi er, tastede vi os ind på ”WWW.surrogacy.com”, som man også kan skrive til: The American Surrogacy Center, Inc., 638 Church Street, NE, Marietta, Georgia 30060. Faxen er (770)426-1305). Selskabet ledes af en kvinde, Joan Barnes, hvis to små sønner (3 og 2 år gamle) er født af en rugemoder. Vi kan forvente, at Joan Barnes om kort tid også formidler kontakt mellem barnløse skandinaver og rugemødre og fertilitetslæger i Europa. 

I henhold til dansk forplantningslovgivning kan danske kvinder ikke få deres eget reagensglasbefrugtede æg sat op i en anden herboende kvindes livmoder. Formidling af rugemoderskab er forbudt i Danmark i henhold til loven om adoption. Rugemor-databasen kommer imidlertid til at undergrave dette forbud, idet forbudet i adoptionsloven ikke kan forhindre, at danske barnløse opsøger en rugemor i udlandet. Danske kvinder, der vil betale 100.000 kr. for at få et barn, kan rejse til fx England eller Finland. Her kan de så få taget æg ud, få æg befrugtet og få barnet udviklet og født af en rugemoder. 

I USA findes der 8000 rugebørn, fordi ruge-kontrakter allerede har været hverdag derovre i mange år. Ca. 1% af arrangementerne ender i retssager om forældremyndighed, fordi rugemoderen alligevel ikke vil give barnet fra sig. 

Ifølge Civilretsdirektoratet, der ekspederer sager om stedbørnsadoption i Danmark, er der allerede årligt omkring fem eksempler på, at danske mænd, der rejser alene ud, har rugebørn med retur, som danske kvinder efterfølgende søger om at adoptere. 

I adoptionskredse opfattes situationen som et alvorligt etisk problem, fordi barnløsheds-turisme undergraver adoptionsloven. Da den gældende adoptionslov blev formuleret, var der ingen der forudså de problemer, der nu er opstået: Barnløse kan bøje den danske lovgivnings forbud om rugemoderskab ved at rejse til udlandet og bagefter i Danmark juridisk dække sig ind ved en kombination af regler for kunstig befrugtning og adoption.

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse i Danmark har fravalgt at ville fungere som interesseorganisation for barnløse, der vil stifte familie gennem rugemoderskab. 
I modsætning hertil informerer ”WWW.surrogacy.com” om en græsrodsorganisation, der er aktiv i 47 stater i USA og 5 andre lande. Den hedder The Organization of Parents Through Surrogacy (OPTS). 
 

Sprogligt er det lidt af en udfordring at skrive på godt dansk om de mange forældreroller. Derfor benytter vi af forståelsesgrunde de udtryk, der allerede er dannet på engelsk. I USA kaldes de barnløse, der har plan om at blive forældre gennem rugemoderskab, for de intentionelle forældre (Intended Parents) eller kommissionsforældre (Commissioning Couple). 
Det er også i forståelsens interesse, at der skelnes mellem reagensglasbehandlingens første fase: ægudtagning, og dens sidste fase: tilbageføring af æg, NÅR en rugemoder inddrages som tredje part, OG der kombineres med de kunstige teknikker.  

I ”WWW.surrogacy.com” informeres brugeren om, at en kvinde kan være rugemor på to forskellige måder:
1) Den ene rugemodertype er den genetiske. En genetisk rugemoder er også biologisk mor, fordi det er rugemoderens egne æg, der befrugtes med den intentionelle faders sædceller. En genetisk rugemoder kan blive gravid ved samleje, men hun kan også blive behandlet med kunstig befrugtning: Insemination. 
2) Den anden rugemodertype er den gestationelle. En gestationel rugemoder bliver altid behandlet med den sidste del af reagensglasmetoden (tilbageføring af æg): Hun får et fosterforstadie placeret i sin livmoder. Den første del af reagensglasmetoden gennemgås af den intentionelle mor, der får taget æg ud til befrugtning med den intentionelle fars sædceller. Den gestationelle rugemoder er ikke genetisk forbundet med barnet - hun er ”kun” biologisk mor.   

I Danmark er der en klar tendens til at anerkende en rugemoders behov, selv om hun ”kun” er biologisk mor. Rugemors-problematikken kan sammenfattes på følgende måde, der formentlig dækker den holdning, de fleste danskere har (f.eks. er den i overensstemmelse med Landsforenigen for Ufrivilligt Barnløse):  
- rugemoderskaber er et problem, fordi den kvinde, der optræder i rollen som rugemor, kan have svært ved at aflevere barnet efter fødslen. 
- rugeområdet egner sig ikke til detaljeret lovgivning. Danmark bør derfor satse på fælles standarder i EU, fordi stramme nationale regler ikke kan forhindre intentionelle forældre i at komme hjem fra udlandet med et barn fra et surrogatmoderarrangement.

For god ordens skyld skal det nævnes, at dansk forplantningslovgivning også har en regel om, at kvinder, der har fået æg reagengslasbefrugtede og nedfrosset i det danske behandlingssystem, ikke må tage dem med ud af Danmark. Hvis en kvinde, der har fået frosset befrugtede æg ned, flytter til udlandet, må hun rejse til Danmark, hvis hun også vil behandles i anden fase af reagensglasmetoden. Tilbageføring af æg kan kun finde sted til den samme kvinde, som æggene oprindeligt er taget ud af. 

RUGEMODER-KONTRAKTER
Den norske kvindeforsker og sociolog Brita M. Gulli har beskæftiget sig med de måder, rugemoderkontrakter kan indgås på. Hun har fundet frem til tre modeller: 
A) Den kontrakt-deterministiske som siger, at individets frihed også omfatter adgangen til at at indgå rugemoderkontrakter. Staten kan ikke gå ind og forbyde dette. Statens opgave begrænser sig til at garantere, at aftalerne overholdes.
B) Den liberalistiske som siger, at individerne godt kan indgå aftaler om rugemoderskab, men moderen må kunne fortryde. Staten har ikke som opgave at sikre, at kontrakten overholdes, og overførsel af forældremyndighed er op til moderen efter fødslen efter samme princip som i almindelig adoptionslovgining. 
C) Forbuds-modellen, ifølge hvilken rugemoderaftaler er forbudt. Tyskland har et ekspliciteret forbud, bl.a. under henvisning til familielovgivningen, som bestemmer, at ugifte mødre har forældremyndigheden alene.

FREMTIDEN
Danskernes nuværende modstand mod rugemoderskab falder godt i tråd med vores skilsmissetradition: Hverken mand eller hustru har kunnet henvise til barnløshed som en rimelig skilsmissegrund. (På det tidspunkt da et ønske om skilsmisse skulle begrundes overfor myndighederne).

Imidlertid sker der i disse år en international tilpasning. Der er mange små tegn, der tilsammen peger i retning af, at det bliver vanskeligt at opretholde den nogenlunde ligeværdige situation kvinden har opnået i kønsforholdet. 

”WWW.surrogacy.com” bebuder en trussel mod de kræfter, der ønsker et forbud mod rugemoderskab opretholdt i Danmark. 
En debat i Danmark risikerer nemt at stirre sig blind på det synspunkt, at rugemødre er voksne og myndige kvinder.

Argumentet lyder, at når kvinder kan bestemme over deres egen krop, f.eks. i forbindelse med den fri abort (foster-drab), så bør de også selv bestemme, om de vil bruge samme krop til at skabe liv (foster-liv). Dem om dét - det skal staten ikke blande sig i. Surrogat-moderskab er så at sige en kvindes reproduktive rettighed, en kvindes ret til at vælge, en økononomisk valgmulighed. 

Et sådant synspunkt tager udgangspunkt i en forestilling om, at kvinder i Danmark generelt har samme styrkeposition som mænd i kønsforholdet. At der så at sige er symmetri mellem mænd og kvinder. At kvinder ovenikøbet har den anatomiske fordel, at de kan bære og føde børn og dermed har et ”forspring” for mænd med hensyn til at realisere et barneønske. (Vi ser her bort fra de risici en graviditet altid vil påføre en kvindekrop).
Dette forspring, som også kan udtrykkes ved de to køns forskellige indsats i forplantningsprocessen, har bl.a. Det Danske Center for Menneskerettigheder sat sig for at gøre noget ved.

Centeret har nemlig udarbejdet et notat til Folketingets Sundhedsudvalg d. 2. maj 1996. I notatet pkt. 3.3 står der: ”at retten til at få børn er en menneskeret, som en mand og en kvinde har, når de har nået en vis alder.” 

Formuleringen giver god anledning til at spørge: Hvis en mand befinder sig i en situation, hvor han ikke kan finde en kvinde, der vil have et barn sammen med ham, skal han så have ret til til at få et barn via et kontraktkøb af en kvindes æg og en kvindes krop med henblik på at bruge hendes livmoder som sit genetiske afkoms vækstrum? For derpå at opdrage barnet alene?
Og hvis kvinden, hvis livmoder, han har lejet, alligevel ikke vil føde barnet, men ønsker en abort (fx af helbredsmæssige grunde) - skal hun så have lov til det? Taget i betragtning, at hun dermed vil komme til at overtræde rekvirentens/faderens menneskerettigheder? 

Befinder vi os her i en situation, hvor mandens menneskerettigheder sætter kvindens menneskerettigheder ud af kraft, således at vi er nødt til at begynde at tale om særlige menneskerettigheder for kvinder fremfor ”bare” menneskerettigheder? 

Skal vi tillade, at kvinder - selv om det sker af ”fri vilje” - handles med som varer? 

Er deres livmødre løsrevet fra deres person? Er der måske ligefrem en international handel med kvinders livmødre på vej? 

Sagt med andre ord: Er der tale om et globalt, generelt backlash for kvinder? Også i Danmark, hvor ligestillings-arbejdet nærmest er gået i stå? 

Vi mener - tværs imod den dominerende diskurs - at svaret på det sidste spørgsmål er et rungende JA.

På den baggrund og i takt med at forplantningsteknologien udvikler sig på kraft, er det svært at lade være med at stille sig selv følgende lidt skæve spørgsmål: Er det sundt for kvinder at få børn? 

Vi fristes til at svare NEJ, fordi unge kvinder på den anden side af årtusindeskiftet kun vil have tre rollemodeller for et godt liv: Gambleren, egoisten og den sikre.

Gambleren har følgende replik: HÅB PÅ, AT DU ER BLANDT DE FÅ, DER FÅR EN HELT UKOMPLICERET GRAVIDITET OG FØDSEL, OG AT DU BLIVER EN SUCCES SOM MOR SAMMEN MED EN MAND, DER KLARER AT BLIVE FAR! 

Egoisten siger: FIND EN RUGEMOR ELLER BENYT DEN 100% TEKNOLOGISKE LØSNING: KUNSTIG LIVMODER. 

Den sikre kvinderolle er også den økologisk rigtige: ADOPTION.
(Og det er så heller ikke helt rigtigt, fordi der er eksempler på babybrookers, der tvinger kvinder til at producere adoptionsbørn.)

Perspektivet i rugemoderskabet er skræmmende og dækker i sin liberalistiske markedsfilosofi om køb og salg over en dyb foragt for kvinder og kvinders kroppe. (Fattige) kvinder løber risikoen for at blive gjort til billige rugemaskiner. Det hverken kan eller bør være et område, der overlades til den enkeltes valg.

Hvad enten vi kan lide at høre det eller ej, er kvinders rettigheder og integritet truet med opkomsten af rugemoderskabet. Derfor bør danske politikere sætte en stopper for den form for trafik. Der i sin ultimative form gør kvinder til burmødre.

Kronik trykt i Politiken juni 1996