Skilsmisse – et moderne eksistensvilkår
Af Lone Nørgaard

Kristeligt Dagblad har inden for de seneste måneder beskæftiget sig med det stigende antal skilsmisser. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 2002 15.304 skilsmisser i Danmark, det største antal nogensinde. I den forbindelse er det ganske tankevækkende at sammenholde diverse forklaringer på miséren med artiklen Det svære afskedsbrev af Henrik Wigh-Poulsen (d.19. juli). I den analyseres Jakob Knudsens (JK) brev til sine svigerforældre, hvori han gør rede for sine grunde til at lade sig skille fra deres datter Sofie, som han var blevet gift med ni år tidligere, og med hvem han havde 3 børn. Han skriver bl.a.:
”Kjære Venner! Sofie skriver, at I har ondt ved at forstaa, at jeg ikke kan faa noget ud af at leve sammen med hende. Ja, jeg har selv ondt ved at forstaa det (…) jeg føler, ikke blot hvad jeg længe har vidst og følt: at I er sjælden gode og kjærlige Mennesker, - men ogsaa, hvor I er kjække og usædvanlige, frie og franke Folk. - Og det er Sofie selv. Man jeg maa jo staa hende for nær, siden alt det Gode ikke kan gjøre vort Ægteskab lykkeligt.”

Hvad er monstro et lykkeligt ægteskab for Jakob Knudsen? Hvad er det han mangler?

”Jeg kunde jo gjerne prøve paa at nævne, hvad jeg synes jeg savner hos Sofie. Og det bliver da det, at jeg synes hun har været for nøjsom i sit Forhold til mig. Ikke det, naturligvis, at hun har i det Ydre forlangt saa lidt af mig, og gjort saa meget - ligefrem Arbejde - for mig, som jeg var snarere pligtig til at have fuldført. - Nej, men hun har ladet sig nøje med Venlighed fra min Side saa jeg har egentlig aldrig ret faaet Brug for Kjærlighed overfor hende, og Kjærlighed kan man jo ikke komme til at give, med mindre den for Alvor forlanges.” (min fremhævelse, LN).

Der står altså, at Sofie har været for nøjsom i sit Forhold til JK. Forstået på den måde, at hun har ladet sig nøje med venlighed frem for kærlighed. Hvad er det nu for noget pølsesnak? En kvinde, der vil lade sig nøje med venlighed frem for kærlighed fra sin mand? Umuligt. Den
(fejl)fortolkning kan alene lade sig gøre, fordi kærlighed her ’oversættes til’ dét man(d) alt for ofte gør, fordi man(d) ønsker det så brændende: Kærlighed = seksuelt begær. Men for kvinder er kærlighed sjældent det samme som seksuelt begær. Ja, kærlighed og begær behøver faktisk ikke at have noget som helst med hinanden at gøre.
Derfor er det med Sofie lige så meget at beklage, at JK heller ikke ”har haft Evne til at værdsætte som det burde værdsættes. Ja, det er hendes Finhed og Ynde, hendes noble Takt og ædle Maadehold (…)”. Men JK ville hellere have den unge Helga Bek – og det forstår man, for mænd med mulighederne har altid villet have yngre modeller, en ’jævnaldrende’ på 18-25, fast i kødet og med passende beundring for den ældre mage.

At der er noget galt med den romantiske kærlighedsopfattelse er således indlysende. Det samme gælder forståelsen af familien som to-lys-på-et-bord frem for følgende realiteter: 1 Familien udgør reelt arbejdsplads nummer to på Hjemmevej. 2. Mænd søger parforholdet for at få sex & service (sidstnævnte skal forstås meget bredt) – kvinder for at få omsorg og økonomisk og følelsesmæssig tryghed.
De mange skilsmisser kan ikke tilskrives, at ægtepar på grund af tidspres taler for lidt sammen. Næh, de handler om, at de to køn livet igennem har vidt forskellige seksuelle behov, forskellige interesser og følgelig forskellige prioriteringer. Denne uløselige kendsgerning, der umuliggør et ligestillet familieliv, kan sammenholdes med, at det store flertal af moderne mænd og kvinder ikke ville drømme om at æde sig selv for børnenes skyld og sætte pligten og ansvaret før egne behov og interesser. Pt har vi kun set toppen af isbjerget, og skilsmissetallene vil stige voldsomt. Jakob Knudsen har vist vejen med sin handling… den handling som voksende ansvarsforflygtigelse har gjort til et moderne eksistensvilkår.

(trykt i Kristeligt Dagblad mandag d. 28. juli 2003)