Lav forældremyndighedsloven om
Af Lone Nørgaard

Jeg har netop læst i Jyske Vestkysten (1. marts), at når kvinder flygter fra en voldelig mand og tager på krisecenter med børnene, kan hverken kvinder eller børn føle sig sikre.
Hvorfor kan de så ikke det?
Det kan de ikke, fordi faderen ifølge loven har ret til at få oplyst, hvor børnene er, når der foreligger fælles forældremyndighed. Denne juridiske konstruktion betyder, at de voldelige mænd får adgang til børnene, selv om de og moderen er flygtet til en anden del af landet. Somme tider tager han ganske enkelt børnene med sig.
Enhver kunne have sagt sig selv – altså lige bortset fra størstedelen af Retsudvalget med hovederne i hver sin osteklokke og lobbyet ned under gulvbrædderne af Foreningen Far - at automatisk fælles forældremyndighed fra fødslen med efterfølgende tvungent samvær til voldelige og ansvarsløse fædre (og i nogle tilfælde ansvarsløse mødre) var en dybt uhensigtsmæssig foranstaltning i ligestillingens navn. Med fokus på mors og fars ret til et barn, der så blev pakket smukt ind i gevandtet: Barnets ret til to forældre. Og hvad er så resultatet blevet: At en række børn i dag betaler prisen i og for et samvær, de ikke ønsker.
Kan det dokumenteres?
Ja, vel kan det det. Ud over rapporterne fra krisecentrene kan man konsultere den nyligt udgivne bog ’Samværsklemmen’ – og dertil blot bruge sin sunde fornuft. Jo hurtigere loven bliver lavet om, så den tager højde for det virkelige liv med dets virkelige børn i de virkelige samværssakse – jo bedre. Inden der kommer flere lig på bordet.
Hvor svært kan det være at sætte forsvarsløse børn før egoistiske forældre? Svært, meget svært – men ikke umuligt.

(Trykt i Politiken den 5. marts 2004)