Sex, løgn & samfund?

Hvad blev der egentligt af cand.pæd.psych Kirsten Damgaards (KD) meget omtalte rapport til Foreningen Sex & Samfund? Den der handlede om "Udvikling af metoder til imødekommelse af unge indvandreres særlige behov for seksualundervisning og - rådgivning i (amts)kommunalt regi" og om at indkredse "unge muslimers egen indstilling til forståelse af samspillet mellem køn, krop og seksualitet hos herboende grupper af muslimer"?
Spørgsmålet er interessant af få besvaret bl.a. på baggrund af en artikel af Birthe Pedersen fra Lyon (Kristeligt Dagblad 22. marts 2002). Artiklen fortalte, om hvordan piger udelukkende er sex- objekter for en opvoksende generation af unge drenge i Frankrig, og om hvordan mindreårige i stigende grad er indblandet i gruppevoldtægter. Artiklen beskriver videre, at der foregår seksuelle overgreb i skolerne, og at der finder gruppevoldtægter sted i de belastede kvarterer i udkanten af de store byer. Pigerne er begyndt at tale åbent om de såkaldte "tounantes", hvor en pige slæbes ned i en kælderskakt og "går på omgang". Også her lokkes mindreårige drenge ofte til at deltage.
En ny undersøgelse af vold mod kvinder i Frankrig viser, at mange unge kvinder føler sig udsatte, på grund af tilråb og trusler på gaden. Rapporten konkluderer, at "der eksisterer et sexistisk klima, der er særligt udtalt i de store byer, og som især omtales af de helt unge kvinder."

Broen mellem KDs rapport og artiklen hedder 'seksualvaner', som efter min bedste overbevisning skal på bordet og analyseres - også dér hvor resultaterne er ubehagelige og ikke harmonerer med ønskeforestillingerne. Som fx resultaterne i den del af KDs rapport, hun nåede at gøre færdig, før Sex & Samfund fyrede hende.
Jeg besluttede mig for at undersøge, hvad der var sket med projektet af tre grunde: For det første kunne jeg ikke finde noget om rapporten på Sex & Samfunds hjemmeside, hvor første del, der omhandlede seksualundervisernes erfaringer, ellers blev præsenteret i august 1999. (Seksualunderviserne var lærere på Nørrebro, sundhedsplejersker på Vesterbro og Sex & Samfunds egne undervisere og rådgivere). For det andet optræder hverken KD eller de resultater, hun nåede frem til i sin undersøgelse, i en netop publiceret rapport udgivet i samarbejde mellem Sex & Samfund og Forebyggelsessekretariatet, Frederiksberg Kommune: Rapport 4: Ung 99 - en seksuel profil: Unge med anden etnisk baggrund end dansk. For det tredje mener jeg i forlængelse af, at KDs resultater ikke figurerer i den nye rapport, at dele af hendes undersøgelsesresultater er blevet udgrænset som følge af en berøringsangst, der ikke er formålstjenlig.

Først og fremmest ved, at Ung 99 ikke fremlægger kriterierne for udvælgelse af de 442 unge med "rødder i ikke-vestlige samfund", som medvirker i undersøgelsen. Ung 99 fortæller således ikke noget om, hvorvidt de unge interviewede har en baggrund og en indstilling, der må karakteriseres som meget fremmedartet og anderledes, eller kun lidt fremmedartet og anderledes.
Her er Ung 99 i modsætning til KDs projektbeskrivelse, hvori det hed:

"Fremstillingen vil vægte det mest fremmedartede og anderledes, fordi det netop er her (de danske) lærere og sundhedspersonalets uvidenhed skal imødegås." (Min fremhævelse, LN)

Det udvælgelseskriterium har man selvfølgelig lov til at anfægte, hvad Ung 99 i praksis gør, men det var ikke, hvad Sex & Samfund gjorde, da projektet med KD ved roret blev søsat i 1998 med støtte fra Sygekassernes Helsefond - i fuld forståelse med foreningen.
Formålet i begge rapporter er at give baggrundsviden, der kan bruges i forbindelse med seksualundervisningen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Men hvor KDs specifikke opgave var, "At finde frem til undervisningsmetoder, der mindsker muslimske børns dilemma i seksualundervisning", vælger Ung 99 disse formuleringer i forordet: "Bolden er givet videre til seksualformidleren, der med et passende kendskab til sin målgruppe og de didaktiske redskaber har alle forudsætninger for, at formidlingen lykkes", og videre, at "Rapporten påviser, at der er et stort behov for seksualundervisning, men også at det kan lade sig gøre. Ikke ved at isolere eller rubricere alle unge med etnisk minoritetsbaggrund i en stor kasse - men netop ved at tilrettelægge en undervisning baseret på dialog og respekt for de unge selv."
Kan gummiformuleringer og ukontroversielle undersøgelsesresultater og forslag være forklaringen på, at Ung 99 åbenbart er i orden, mens KDs projekt i Sex & Samfunds øjne ikke er det? I hvert fald fyrede Foreningen som nævnt KD, før hun nåede at færdiggøre den aftalte opgave. I sig selv interessant eftersom Foreningen aldrig har dokumenteret påstanden om, at materialet "på ingen måde levede op til de kvalitetskrav, vi stiller" (citeret fra Sex & Samfunds hjemmeside, lederen 2001).
Sex og samfund skylder at fortælle, hvor dan Ung 99 lever op til de kvalitetskrav, foreningen stiller, eftersom den nye rapport kan angribes på metode-spørgsmålet: Udvælgelseskriterierne er ikke lagt frem. Endvidere fandt KD de fleste interviewede unge nydanskere via mellemmænd, og de medvirkende var sikret anonymitet. Ung 99 citerer de interviewede med navns nævnelse. Jeg vil lade det være op læseren at afgøre, om anonymitet eller navns nævnelse er mest befordrende for graden af åbenhed i svarene.
Hertil kommer, at i Ung 99 har jeg talt mig frem til, at siger og skriver tre (3!) unge af anden etnisk herkomst end dansk udtaler sig. Heraf har den ene samme efternavn som den kvindelig læge, hvis udtalelser optræder løbende. Mor og datter?

I sit projekt, der altså kun var første afdeling af to, nåede KD bl.a. at fremlægge en række unge muslimske drenge og mænds udtalelser, hvis indhold ikke lyder særligt tiltalende i de fleste borgeres ører. En politisk korrekthed og en berøringsangst fra Sex & Samfunds side bør imidlertid ikke forhindre, at KDs delrapport bliver læst og inkorporeret i skolernes seksualundervisning. Derfor er det også godt, at undersøgelsen er blevet lagt på ud på nettet, hvor den kan findes på adressen www.kulturpsykologi.dk. Der henvises endvidere til rapporten på Fagenes Infoguide.
Jeg anbefaler læseren at klikke ind på linket og selv læse hele rapporten, da jeg ikke i en kronik har mulighed for at gøre rede for hele undersøgelsens baggrund, metodik og resultater. Jeg må her nøjes med et enkelt punktnedslag med meninger, der åbenbart ikke må diskuteres offentligt. Den påstand bygger jeg på, at holdningerne, KDs rapport medtog, ikke er til stede i Ung 99.

I afsnittet "Tendenser hos mænd", der går på tværs af de interviewede grupper, har KD bl.a. gjort følgende fund:

"Holdninger
De interviewede mænd accepterer, påskønner og vedligeholder uligheden i normer for henholdsvis muslimske mænds og muslimske kvinders seksuelle adfærd. Det gælder mænd i alle aldersgrupper og tilhørende forskellige grupperinger.
Uligheden viser sig i følgende:
- De over 17 årige interviewede mænd udtaler bred accept af udelukkende mænds udenomsægteskabelige forhold.
- Mænd i alle aldre yder modstand overfor at kvinder fra egen etnisk gruppe lader lystprincippet råde til fx fester
- Seksuelt erfarne mænd bestræber sig på at egen tilkommende er jomfru.
- Mænd accepterer andre mænds ejendomsret til en kvindes seksualitet, og accepterer jalousi eller vrede, når "ophavsmanden" føler sig krænket.
- Mænd i alle aldre og grupperinger har ikke tillid til eller stoler på kvinder.
- Mænd lever i langt mindre grad end kvinder dobbeltliv. Når de gør det, foregår det både for at få "dansk middelklasse frihed" og for at imødekomme lystprincipper, der ligger udover "dansk middelklasse frihed".
- Drenge under 17 år oplever generelt "tørklædepiger" som næsten aseksuelle.
- Hvorimod mange mænd over 17 år forestiller sig at jævnaldrende muslimske kvinder har mere lyst end de selv, som de dog undertrykker. De forestiller sig endvidere at kvinders undertrykte lyst "koger over", når der gives adgang til legitim kønslig udfoldelse."

Alle holdninger - også de stueurene - må være vigtige at få frem, for at seksualundervisere generelt har et så præcist billede som muligt af modtagergruppen i al dens mangfoldighed. Det hjælper ikke at feje stødende meninger ind under gulvtæppet af frygt for at blive beskyldt for racisme, og det der er værre.
At jeg ikke står alene med den opfattelse fremgår bl.a af følgende udtalelse af professor Rolf Kuschel, Københavns Universitet, der fik hele materialet til gennemlæsning, da sagen kørte i medierne:

Man skal huske på, at der ikke er tale om forskning, men derimod om en kvalitativ undersøgelse, som skulle danne baggrund for en bedre seksualundervisning af etniske minoriteter. Det formål lever rapporten fint op til. Jeg synes, at Kirsten Damgaard på en sober måde peger på en række væsentlige problemstillinger, som man burde forske videre i. Men man kan ikke bruge rapporten til at udtale sig generelt om muslimer og deres holdninger til sex." (Berlingske Tidende 21. januar 2001)

Der kan stilles adskillige interessante spørgsmål til Sex & Samfunds fyring af KD: Hvordan kan det være, at foreningen ikke har villet konkretisere sine anklager om, at undersøgelsens fremstilling er polariserende, generaliserende og fordømmende? Hvorfor nedtages første del af undersøgelsen om undervisernes erfaringer fra foreningens hjemmeside? Hvordan forholder foreningen sig til professor Rolf Kuschels udtalelser? Hvad mener Sex & Samfunds bestyrelse om sagen? Hvorfor har foreningens nyhedsbrev ikke omtalt sagen, da pressen kørte på, og Kirsten Damgaard blev fyret? Hvad mener Helsefonden om udviklingen - og hvordan mener fonden, at dens midler er blevet forvaltet?

At feje ind under gulvtæpper slipper ingen godt fra i det lange løb. Det gælder for Sex & Samfund, og det gælder for samfundet som sådan helt generelt.

(Trykt i Kristeligt Dagblad)