MANDEUNDERTRYKKELSE,
FÖRSTÅS
Af Lone Nørgaard
Jeg har ivrigt fulgt med i tørklæder-eller-ej-orkanen
og hver morgen kastet mig over dagens avis og debat-godbidder. Hvor
har det bare været spændende at læse alle de mange
indlæg for og imod og ud og ind og skråt op. Og det bedste
af det hele er, at jeg er blevet så klog af de mange lærde
kommentarer, at jeg endelig har skuet lyset.
For det er jo ganske vist: Tørklædet
er overhovedet hverken et symbol på kvindeundertrykkelse med
rødder i en patriarkalsk middelalderlig kultur. Ej heller
en rød klud (eller burde man sige ble?) i sylten på
feminister i alle aldre og varianter. Nej, nej og atter nej. Her
må foden sættes ned.
For tørklædet er intet
mindre end udtryk for den mest sataniske og raffinerede form for
mandeundertrykkelse. En nedgøring af det mandlige køn,
som ikke har set sin lige.
For hvad er det for et billede af
manden, den famøse hovedbeklædning peger på?
Manden er et vilddyr og et udyr, der er så meget i sine seksuelle
drifters vold, at han bare ikke KAN styre sig, hvis han ser blot
fligen af en brun lok eller spidsen af en sort fletning med rødder
i et kvindehovede. Et sexuhyre, der får Frankenstein til at
ligne en vandkæmmet spejderdreng ved sammenligning.
Derfor har det også undret
mig, at hverken mandebevægelsen eller Foreningen Far har været
på banen endnu i velkendt stil med protesttog og en organiseret
læserbrevstorm mod nedvurderingen af deres køn.
Men måske er det, fordi det
kun er de stakkels muslimske mænd, som er ude af stand til
at udøve den nødvendige selvkontrol ved udsigten til
brusende hovedhår?
Skulle dette være tilfældet,
vil jeg for første og eneste gang i mit liv hilse genterapi
på kønsceller velkommen, så muslimske mænd
kan få en chance for at komme ud af deres snærende seksuelle
spændetrøje og muslimske kvinde(hå)r for at komme
ud af deres fangenskab.