MANDEUNDERTRYKKELSE, FÖRSTÅS
Af Lone Nørgaard

Jeg har ivrigt fulgt med i tørklæder-eller-ej-orkanen og hver morgen kastet mig over dagens avis og debat-godbidder. Hvor har det bare været spændende at læse alle de mange indlæg for og imod og ud og ind og skråt op. Og det bedste af det hele er, at jeg er blevet så klog af de mange lærde kommentarer, at jeg endelig har skuet lyset. 

For det er jo ganske vist: Tørklædet er overhovedet hverken et symbol på kvindeundertrykkelse med rødder i en patriarkalsk middelalderlig kultur. Ej heller en rød klud (eller burde man sige ble?) i sylten på feminister i alle aldre og varianter. Nej, nej og atter nej. Her må foden sættes ned. 

For tørklædet er intet mindre end udtryk for den mest sataniske og raffinerede form for mandeundertrykkelse. En nedgøring af det mandlige køn, som ikke har set sin lige. 

For hvad er det for et billede af manden, den famøse hovedbeklædning peger på?  Manden er et vilddyr og et udyr, der er så meget i sine seksuelle drifters vold, at han bare ikke KAN styre sig, hvis han ser blot fligen af en brun lok eller spidsen af en sort fletning med rødder i et kvindehovede. Et sexuhyre, der får Frankenstein til at ligne en vandkæmmet spejderdreng ved sammenligning.

Derfor har det også undret mig, at hverken mandebevægelsen eller Foreningen Far har været på banen endnu i velkendt stil med protesttog og en organiseret læserbrevstorm mod nedvurderingen af deres køn. 

Men måske er det, fordi det kun er de stakkels muslimske mænd, som er ude af stand til at udøve den nødvendige selvkontrol ved udsigten til brusende hovedhår? 

Skulle dette være tilfældet, vil jeg for første og eneste gang i mit liv hilse genterapi på kønsceller velkommen, så muslimske mænd kan få en chance for at komme ud af deres snærende seksuelle spændetrøje og muslimske kvinde(hå)r for at komme ud af deres fangenskab.