OMVENDT RACISME?
Af Lone Nørgaard

Tusind personer har gennem store annoncer i dagspressen meddelt, at de er flove over at være danskere.  Jeg har lige skullet tygge lidt på den, fordi jeg aldrig har hverken skammet mig eller være stolt over mit nationale tilhørsforhold. Højst glædet mig over at være et født i et smørhul, og det især når jeg er vendt hjem fra rejser  til  3. og 4. verdenslande. 

Efter at have gumlet er jeg - desværre, for jeg ville så gerne med på de(t)  godes vogn - nået frem til, at de tusind er frygtelig selvgode i deres kritik af danske institutioner og anderledes tænkende i indvandrer-debatten. Hvilket jeg vil prøve at illustrere med et  lille tankeeksperiment. 

Altså - forestil dig følgende: Du har inviteret gæster til middag, og de har sagt ja tak. Du har brugt tid til at købe ind og forberede  menuen, dækket bord og tilbragt en del timer i køkkenet med at kokkerere og stille an. 

Gæsterne ankommer (uden værtindegave) men desværre - da de bliver budt til bords, kan de ikke spise noget af den mad, der er blevet tilberedt, for det er ikke, hvad de plejer at spise. Derfor insisterer de på at få serveret noget andet mad. Som den høflige vært du er, forsøger du at imødekomme dine gæsters ønsker, selv om du i dit stille sind tænker, at deres opdragelse lader noget tilbage at ønske. Endvidere går det op for dig, som aftenen skrider frem, at dine besøgende ser med slet skjult modvilje på, at både du (K) selv og din datter taler lige så meget som mændene i selskabet. Desforuden lader de dig forstå, at din påklædning godt kunne være anderledes - fx lidt mere tækkelig.

Da din pæne opdragelse sidder på rygmarven, gør du gode miner til slet spil i løbet af aftenen og retter ind, men da gæsterne går, lover du dig selv, at det er sidste gang, de kommer inden for dine døre. 
Med andre ord mener jeg, at hvis man har sagt ja tak  til en invitation (oversat til: at komme til Danmark og bosætte sig på længere sigt ), så har man også sagt ja til at underkaste sig de  spilleregler, der gælder i samfundet. Og hvis man ikke vil spille efter de regler, så er det nok bedst at takke nej til indbydelsen, som ikke på nogen måde skal opfattes som en tvang.

Danskere er hverken racister eller intolerante, fordi en række af os 1. ikke ønsker folk til landet, der ikke (i meget nær fremtid) kan forsørge sig selv. At åbne ladeporten er det samme som at underminere den del af vores velfærdssamfund, der endnu fungerer, eftersom Danmark ikke kan være globens samvittighed og huse alle verdens nødlidende  2. ikke vil være med til at der skal tages særlige hensyn til muslimske skikke for offentlige midler.

Hvis indvandrere modtager penge fra staten, er disse selvsagt forbundet med nogle betingelser, og hvis de betingelser er uacceptable for de potentielle modtagere, kan de godt blive fri for ydelsen.
For i  virkeligheden er der tale om en slags omvendt racisme, når jeg som dansk borger får at vide, at min kultur, mine normer og min moral er behæftet med fejl og mangler. At jeg mangler æresbegreber og vanrøgter de gamle. At jeg opdrager mine børn forkert og for frit og det ikke mindst hvad angår det seksuelle. 

Nej, gæster må skik følge eller land fly. Hvad jeg selv ville være ganske på det rene med og parat til, hvis jeg udvandrede til Saudi-Arabien.