OMVENDT RACISME?
Af Lone Nørgaard
Tusind personer har gennem store annoncer
i dagspressen meddelt, at de er flove over at være danskere.
Jeg har lige skullet tygge lidt på den, fordi jeg aldrig har
hverken skammet mig eller være stolt over mit nationale tilhørsforhold.
Højst glædet mig over at være et født
i et smørhul, og det især når jeg er vendt hjem
fra rejser til 3. og 4. verdenslande.
Efter at have gumlet er jeg - desværre,
for jeg ville så gerne med på de(t) godes vogn
- nået frem til, at de tusind er frygtelig selvgode i deres
kritik af danske institutioner og anderledes tænkende i indvandrer-debatten.
Hvilket jeg vil prøve at illustrere med et lille tankeeksperiment.
Altså - forestil dig følgende:
Du har inviteret gæster til middag, og de har sagt ja tak.
Du har brugt tid til at købe ind og forberede menuen,
dækket bord og tilbragt en del timer i køkkenet med
at kokkerere og stille an.
Gæsterne ankommer (uden værtindegave)
men desværre - da de bliver budt til bords, kan de ikke spise
noget af den mad, der er blevet tilberedt, for det er ikke, hvad
de plejer at spise. Derfor insisterer de på at få serveret
noget andet mad. Som den høflige vært du er, forsøger
du at imødekomme dine gæsters ønsker, selv om
du i dit stille sind tænker, at deres opdragelse lader noget
tilbage at ønske. Endvidere går det op for dig, som
aftenen skrider frem, at dine besøgende ser med slet skjult
modvilje på, at både du (K) selv og din datter taler
lige så meget som mændene i selskabet. Desforuden lader
de dig forstå, at din påklædning godt kunne være
anderledes - fx lidt mere tækkelig.
Da din pæne opdragelse sidder
på rygmarven, gør du gode miner til slet spil i løbet
af aftenen og retter ind, men da gæsterne går, lover
du dig selv, at det er sidste gang, de kommer inden for dine døre.
Med andre ord mener jeg, at hvis
man har sagt ja tak til en invitation (oversat til: at komme
til Danmark og bosætte sig på længere sigt ),
så har man også sagt ja til at underkaste sig de
spilleregler, der gælder i samfundet. Og hvis man ikke vil
spille efter de regler, så er det nok bedst at takke nej til
indbydelsen, som ikke på nogen måde skal opfattes som
en tvang.
Danskere er hverken racister eller intolerante,
fordi en række af os 1. ikke ønsker folk til landet,
der ikke (i meget nær fremtid) kan forsørge sig selv.
At åbne ladeporten er det samme som at underminere den del
af vores velfærdssamfund, der endnu fungerer, eftersom Danmark
ikke kan være globens samvittighed og huse alle verdens nødlidende
2. ikke vil være med til at der skal tages særlige hensyn
til muslimske skikke for offentlige midler.
Hvis indvandrere modtager penge fra
staten, er disse selvsagt forbundet med nogle betingelser, og hvis
de betingelser er uacceptable for de potentielle modtagere, kan
de godt blive fri for ydelsen.
For i virkeligheden er der
tale om en slags omvendt racisme, når jeg som dansk borger
får at vide, at min kultur, mine normer og min moral er behæftet
med fejl og mangler. At jeg mangler æresbegreber og vanrøgter
de gamle. At jeg opdrager mine børn forkert og for frit og
det ikke mindst hvad angår det seksuelle.
Nej, gæster må skik følge
eller land fly. Hvad jeg selv ville være ganske på det
rene med og parat til, hvis jeg udvandrede til Saudi-Arabien.