Prostitution er kommet for at blive….
Af Lone Nørgaard

”Hvordan kan det være, at der har eksisteret prostitution for mænd til alle tider? Hvis kvinders og mænds drift var identisk og behovet lige stort, så var det bare om bag en busk i parken og få ordnet sagen i en ruf? Hvorfor betale for noget, man kan få gratis?”

Sådan skrev jeg i 1993 i min bog Sex, løgn og kvinder, og jeg må sige, at spørgsmålet ikke er blevet mindre aktuelt siden. Prostitution er for alvor kommet på den politiske dagsorden – ikke mindst efter Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne) fremsatte lovforslag om at gå i svenskernes fodspor og kriminalisere kunderne (2002). Et initiativ bl.a. affødt af et voksende antal prostituerede på det danske marked.

Mænd køber prostituerede af en række forskellige grunde: 1. ”Cleaning of the pipes” – altså den biologistiske indfaldsvinkel, at kroppen kræver udløsning, 2. Fantasien om ”den beskidte luder”, som udtrykker dels en længsel efter at mødes med en hore, dels en foragt for hende, 3. En anden slags sex – ”min kone vil ikke prøve noget nyt”, 4. Ønsket om en anderledes og mere passiv seksuel rolle, hvor man(d) kan købe sig til at blive ”forført” af den ”aggressive” luder, 5. Ønsket om en anden slags kvinde, som ”vil behandle mig, som den mand, jeg er”. 6. Ingen andre kvinder er til rådighed. Dette gælder taberne i kønsrelationen, som er de mænd, der lider af fysisk eller psykisk handicap, er gamle og/eller bare uattraktive.

Der er dem, der mener, at ligestilling i et samfund er umulig, så længe det ene køn er til salg. Derfor skal sexkunder kriminaliseres. Og så er der dem, der mener, at ligestilling får vi i paradis, og at prostitution er kommet for at blive. For hvor der er et behov og et marked, vil der være et udbud. Jeg hører selv til den sidste gruppe. Derfor studerede jeg også med interesse kronikken Prostitution er en "underskudsforretning" (d. 28.7), hvor der bl.a. stod at læse: ’Kampen mod prostitution er en kamp mod mænds seksualitet.’ Jeg er enig i denne betragtning, og dermed er det også en kamp, der med en naturlovs nødvendighed er dømt til nederlag – hvor ugerne både kvinder og mænd er parate til at købe synspunktet om, at mænds seksualdrift er stærkere end kvinders.

I denne kronik vil jeg dels argumentere imod en kriminalisering af prostitutionskunderne efter svensk model, dels forsøge at bidrage til en afstigmatisering af erhvervet. Kriminalisering er et både virkningsløst og skadeligt forslag - ikke alene for de prostituerede kvinder, som det ellers påstår at gavne, men også for samfundet.

Prostitution og salg af kroppe er handlinger, som et hvilket som helst samfund gerne måtte være foruden. Hvilken kvinde – og en del mænd – ville ikke gerne af med prostitution? For kvindernes skyld, fordi de som regel ender som ofre, selv om de ikke altid er ofre i udgangspunktet. Jeg kan derfor heller ikke godtage udsagnet i debatten, at prostitution skal defineres som ’seksualiseret vold mod kvinder’. En definition som pr. automatik udelukker, at prostituerede kan være selvstændigt handlende.

Hvad angår den svenske lov om kundekriminalisering er det ikke dokumenteret, at den virker. Der findes heller ikke belæg for, at prostitutionen er mindsket som følge af kriminaliseringen af kunderne. Gadeprostitutionen er af indlysende grunde blevet reduceret, men i stedet bestemmer kunderne og de prostituerede tid og sted via mobiltelefon og sikkert nettet.

Hertil kommer, at gadeprostitutionen højst udgør 9% af al prostitution i Danmark. Selv hvis de svenske erfaringer kunne overføres direkte til Danmark, så ville effekten af kundekriminalisering på den samlede prostitution i Danmark være begrænset.

Når det kniber med dokumentationen, så må kriminaliser-kunderne-fløjen gribe til andre midler. Et af yndlingsargumenterne er det noget luftige begreb ’signalværdi’: Med et forbud nedfældet i en lov gøres det helt tydeligt, at samfundet ikke vil goutere trafikken.

Desværre er det bare de prostituerede, som kommer til at betale prisen for de politiske signaler.

Så er den påstand blevet fremsat til støtte for lad-os-følge-i-Sveriges-fodspor, at kriminaliseringen af kunderne vil sætte mere fokus på aktiviteten, som dermed anerkendes som et problem. Anerkendes som et problem for hvem? For de prostituerede – eller alle ’os andre’? Eller er det måske med prostitution ligesom med dele af u-landshjælpen? At en række folk lever fedt og godt af, at her har vi et felt, der er anerkendt som problem og som derfor kan gøre krav på penge og politisk opmærksomhed? Spørgsmålet er relevant, i og med det tyder på, at det er dobbeltlivet, foragten og fordømmelsen, der forkrøbler den prostituerede. Hun bliver isoleret af løgnene og hemmelighedskræmmeriet, som spalter og tærer psykisk i forhold til familie, børn og omgangskreds.

Hovedparten af dem, der sælger seksuelle ydelser, har udtalt sig imod kriminalisering, også selv om kriminaliseringen kun skulle gælde kunderne. Kvinderne opfatter ikke kundekriminalisering som en hjælpende hånd, men tværtimod som et yderligere skub til udstødelse. Sælgerne selv skelner ikke mellem kundekriminalisering og egen kriminalisering, for prostitution er allerede en aktivitet, som grænser til det kriminelle. At kriminalisere kunderne kriminaliserer også kvinderne, eftersom de opfordrer til og dermed selv indgår i en kriminel handling. Og hvis ikke samfundet anerkender dem som delagtige, så underkendes de prostituerede som handlende individer.

Historisk set rammer kontroltiltag kvinderne hårdest. I takt med at markedet bliver mere skjult bliver kvinderne mere sårbare for vold, og presset på dem forøges. De bliver mere afhængige af, at nogen kan organisere virksomheden for dem, og det giver mere plads for alfonser og bagmænd. De kriminaliserede markeder bliver nemt præget af grove afvigelser og kunder med perverterede lyster. For at bekæmpe volden er det vigtigt at støtte og motivere de prostituerede til at anmelde det, de selv oplever som overgreb. En kriminalisering af alle kunder risikerer at underkende det, som den prostituerede selv forstår som overgreb, og så er vi igen dér, hvor vi ikke anerkender hende som subjekt.

Danmark har en lovgivning på prostitutionsområdet, som allerede i dag indebærer problemer med beviser og efterforskning. De forsvinder ikke og bliver måske oven i købet større med en kriminalisering af kunder? Hvilken straf skal tages i anvendelse ved kriminalisering? En bøde vil kunne tolkes som om kunden kan købe sig fra ansvaret. En fængsels- eller behandlingsdom – er det vejen frem?

Den danske befolkning er tilsyneladende også imod kundekriminalisering. En Megafon-undersøgelse foretaget for et par år siden viste i hvert fald, at 71% af danskerne syntes, at det var en dårlig idé at kriminalisere, 16%, at det var en god idé, og 12% vidste ikke. (Om tallene holder i dag ved jeg ikke, men en ny undersøgelse kunne vel foretages?)

Forbudspolitik kan have alvorlige konsekvenser, for markedet vil gå under jorden, hvis man forsøger at kriminalisere sexkunderne. Må man ikke også være forsigtig med, hvad eller hvem man kriminaliserer? Der kan være mange laster, som større eller mindre grupper af borgere finder uacceptable, men som ikke kan reguleres med love og restriktioner. Kunne man fx forestille sig et forbud mod indtagelse af alkohol eller overdrevent forbrug af søde sager – også selv om det sundhedsskadelige er klart dokumenteret?

I stedet for talen om signalværdier, forbud og straf på prostitutionsområdet, burde nøgleordet være afstigmatisering. Fulgt op af accept og assistance i form af (frivillig) rådgivning til de kvinder, som ønsker at komme ud af erhvervet.

Hvordan vil jeg så bære mig ad med at afstigmatisere prostitution?

Et forsøg er så præcist så muligt at kortlægge området – frem for at forfalde til ønskeforestillinger og ideal-retorik. Hermed håber jeg, at flere både kvinder og mænd vil indse, at så stor er forskellen ikke på vor mor derhjemme og ’kom-og-hyg-hos-storbarmede-Betty. Så her følger en række pinde med kendsgerninger, vurderinger, myter og spørgsmål til refleksion:

• Hvis der konstant var varme, villige og våde kvinder til rådighed, ville ingen mand drømme om at gå til en prostitueret. Hvorfor betale for et gode, der er tilgængelig kvit og frit? Hvis kvinder seksuelt var skruet sammen som mænd, ville der også findes kvinder med perversioner, der kunne modsvare mænds mere bizarre lyster.
• Prostitution eksisterer, fordi mænd efterspørger sex.
• Prostitution har eksisteret til alle tider i alle samfund.
• De fleste par lyver for hinanden for så vidt angår det seksuelle. Mænd skjuler for deres koner, hvor tit de har lyst, hvor hyppigt de onanerer, og hvor meget porno, de måtte forbruge. (De skammer sig, hvilket de ikke burde). Kvinder foregøgler en liderlighed, de som oftest ikke er i besiddelse af.
• Myten om den liderlige luder gør hende truende for andre kvinder, der følgelig må lægge afstand ved at gøre hende til noget-ringere-end-mig/noget-andet-end-mig.
• Der findes ingen lykkelige ludere der gør det for fornøjelsens skyld. Kun kvinder, som tjener penge på mænds drift.
• Mænd skjuler deres prostitutionsbesøg, fordi de oplever det som ydmygende at skulle betale for noget, som er så dejligt. Sex burde være til fri disposition – helst leveret af aldersgruppen af kvinder mellem 16-28. Det er jo sådan set også, hvad både reklamer og pornografi lover, så hvor pokker er alle disse letpåklædte pariserinder, som bare ikke kan få nok?
• Både kvinder og mænd ser ned på prostituerede. Aldeles uretfærdigt og urimeligt. Tænk bare på Rhett Butler i ’Borte med blæsten’ og hans forhold til den prostituerede Belle Watling. Han holder af hende og synes, at hun er en langt bedre kvinde end Scarlett, men han ville ikke drømme om at gifte sig med hende.
• De prostitueredes arbejde er særdeles rosværdigt, fordi de opfylder et presserende fysisk behov, der er lige så nødvendigt for mænd at få tilfredsstillet som behovet for vand og luft. Det gælder også de gamle, grimme og uspiselige mænd, der absolut intet har at byde på.
• Hvem kan forklare mig forskellen på en 18-årig thai-pige, der gifter sig med en fed vommet dansk kontanthjælpsmodtager og en prostitueret? Eller forskellen på konceptet ’polske-piger-elsker-danske-mænd’ og prostitution? Jeg kan selv få øje på én: Pigerne har kun én kunde.
• Hvis vi indførte statsbordeller og én gang for alle anerkendte den grundlæggende forskel på de to køn, ville langt flere ægteskaber holde. 1-2 gange om ugen omkring de røde lygter ville sikre familiefreden.
• Da alle prostituerede uden undtagelse tager skade af deres erhverv, skal de betales fyrsteligt. Statsbordeller ville garantere ordentlige arbejdsvilkår for kvinderne – herunder beskytte dem mod voldelige mænd og sygdomme.

Prostitution er kommet for at blive. Derfor gælder det om at sikre de kvinder, som udøver denne samfundstjeneste bedst muligt. Et først skridt på vejen kunne være en klar bevidsthed om, at prostituerede ikke er en særlig afart af kvinder. De giver sex til gengæld for en modydelse. Præcis ligesom alle andre kvinder….

(Trykt i Jyllands Posten torsdag den 11. august 2005)