Svar på svar på Den radikale gåde
Af Lone Nørgaard

Tak for svarindlægget Der var et yndigt land - nu er det grimmere (2. august 04). Også selv om det med sit arsenal af grimme (tillægs)ord er eksemplarisk for, hvordan en debat ikke skal føres.
I mit indlæg Den radikale gåde (24. juli 04 - kan også læses på min hjemmeside) søgte jeg efter nogle svar på, at de radikale med Marianne Jelved i spidsen kan sidde data, statistikker og tal overhørig i indvandrerspørgsmålet. Med det resultat, at indvandringen i den radikale optik først og fremmest er en kulturberigelse.
Min forestillingsverden rummer fint både højtuddannede indvandrere, der forlader Danmark. Samt succes-historier fra Vollsmose og 24-årsreglen, der rammer unge, der ikke skulle rammes. Derfor skal indvandrerpolitikken også hele tiden justeres, hvilket også er hvad der sker.
Spørgsmålet er så, om mine opponenters verdensbillede rummer den ægteskabstrafik, der foregår i alle de vestlige lande, herunder Danmark? Hvor herboende kvinder bruges som levende visa for ægtefæller fra hjemlandet også blandt 3. generationsindvandrere. (Jf. den norske journalist Hege Storhaugs bog Feminin integrering - utfordringer i et fleretnisk samfunn). Et kæmpeproblem, der fører til yderligere ghettoisering og på sigt til, at samfundet brækker over i the-havers og the-not-havers. Hvis altså trafikken ikke standses.
Jeg får at vide, at jeg slet ikke har fattet den rigdom, som en forskellig kulturel og religiøs bagage kan bidrage med til det danske samfunds udvikling. Hvilken berigelse tænkes der mere præcist på? Og modsvarer berigelsen de milliardudgifter, som indvandringen koster borgerne?

(trykt i Politiken fredag d. 6. august 2004)