Ro skal der til
Af Lone Nørgaard
Er den almindelige og sunde fornuft da fuldstændigt afgået
ved døden? Ja, undskyld spørgsmålet, som straks
og aldeles utilsigtet vil få Anders Foghs værdikamps-basun
til at springe i tankerne
.
I denne ombæring gælder mit indlæg forklaringerne
på, at børn og unge ikke ved, hvor Nakskov ligger og ikke
er nær så gode til engelsk, som de selv tror. Og at det
i det hele taget står skralt til med almen dannelse og paratviden.
De pædagogiske forskere - der for de flestes vedkommende har placeret
sig bekvemt på toppen af Mount Everest hvor udsigten er stor og
indsigten lille - slår som sædvanlig på, at nye undervisningsformer
og underholdende indlæring modelleret over Casper Christensen
er vejen frem. Det samme omkvæd synger behjertede elever - adspurgt
- gerne med på.
Jeg beklager ikke at kunne tilslutte mig koret, da hunden er begravet
et helt andet og langt mere banalt sted end i manglen på faglige
krav, inspirerende undervisning og kreativt projektarbejde.
Hovedforklaringen på at både børn og unge i folkeskolen
og de gymnasiale uddannelser ikke tilnærmelsesvist får det
ud af undervisningen, som de burde, er såre simpel: Der er konstant
uro i timerne.
Den uafbrudte støj medfører, at selv de indlærings-parate
og motiverede elever ikke får mulighed for at koncentrere endsige
fordybe sig. Idelig småsnakken og manglende koncentrationsevne
er de to hovedårsager til, at Ulla Tørnæs & Co.
kan hælde X antal ekstra-timer oven i de allerede eksisterende
- det store flertal af elever får ikke en dyt mere ud af undervisningen
i forhold til hvad de kunne opnå hvis der var ro.
Indlærings-resistensen hænger snævert sammen med,
at børn og unge aldrig er blevet bibragt en klar forståelse
af, at det at gå i skole og tage en uddannelse er et privilegium,
som ikke er alle i denne verden beskåret. Alt for mange opfatter
ikke skolen og uddannelsessystemet som en fantastisk mulighed for at
komme på den komfortable solside i dette liv, men derimod som
en sur pligt, der på ingen måde kan konkurrere med hverken
Beverly Hills, Men in Black eller Counterstrike. Og desværre har
lige så mange forældre ikke tid, ork eller ansvarsfølelse
til at banke denne trivielle indsigt ind på deres poders - først
og fremmest drengenes - bevidsthedshorisont.
På baggrund af 20 års undervisningspraksis underlagt skiftende
pædagogiske strømninger og ditto flyvske bjerg-teorier
står to ting lysende klart for mig: 1. Det er fuldstændigt
umuligt at lære elever fx engelsk grammatik, hvis der småpludres
samtidigt. Begreberne er svære. Mange synes aktiviteten er kedelig,
og endnu har ingen fremlagt overbevisende modeller for, hvordan en disciplin
som fx bøjning af uregelmæssige verber kan gøres
konsekvent lystfyldt. Og som det forholder sig med engelsk grammatik,
gør det sig gældende med delelementer inden for samtlige
andre fag, 2. Hvis den enkelte elev ikke møder op med en indstilling
om, at først og fremmest jeg selv har ansvaret for at lytte,
være opmærksom og gøre mig parat til at tage imod
indlæring, så glem alt om at placere ikke bare Nakskov på
landkortet, men også navneord, naturlove og i massevis af anden
hensigtsmæssig kundskab.
(trykt i Jyllands Posten 11. oktober 2003)
|