Ro skal der til
Af Lone Nørgaard

Er den almindelige og sunde fornuft da fuldstændigt afgået ved døden? Ja, undskyld spørgsmålet, som straks og aldeles utilsigtet vil få Anders Foghs værdikamps-basun til at springe i tankerne….
I denne ombæring gælder mit indlæg forklaringerne på, at børn og unge ikke ved, hvor Nakskov ligger og ikke er nær så gode til engelsk, som de selv tror. Og at det i det hele taget står skralt til med almen dannelse og paratviden.
De pædagogiske forskere - der for de flestes vedkommende har placeret sig bekvemt på toppen af Mount Everest hvor udsigten er stor og indsigten lille - slår som sædvanlig på, at nye undervisningsformer og underholdende indlæring modelleret over Casper Christensen er vejen frem. Det samme omkvæd synger behjertede elever - adspurgt - gerne med på.
Jeg beklager ikke at kunne tilslutte mig koret, da hunden er begravet et helt andet og langt mere banalt sted end i manglen på faglige krav, inspirerende undervisning og kreativt projektarbejde.
Hovedforklaringen på at både børn og unge i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser ikke tilnærmelsesvist får det ud af undervisningen, som de burde, er såre simpel: Der er konstant uro i timerne.
Den uafbrudte støj medfører, at selv de indlærings-parate og motiverede elever ikke får mulighed for at koncentrere endsige fordybe sig. Idelig småsnakken og manglende koncentrationsevne er de to hovedårsager til, at Ulla Tørnæs & Co. kan hælde X antal ekstra-timer oven i de allerede eksisterende - det store flertal af elever får ikke en dyt mere ud af undervisningen i forhold til hvad de kunne opnå hvis der var ro.
Indlærings-resistensen hænger snævert sammen med, at børn og unge aldrig er blevet bibragt en klar forståelse af, at det at gå i skole og tage en uddannelse er et privilegium, som ikke er alle i denne verden beskåret. Alt for mange opfatter ikke skolen og uddannelsessystemet som en fantastisk mulighed for at komme på den komfortable solside i dette liv, men derimod som en sur pligt, der på ingen måde kan konkurrere med hverken Beverly Hills, Men in Black eller Counterstrike. Og desværre har lige så mange forældre ikke tid, ork eller ansvarsfølelse til at banke denne trivielle indsigt ind på deres poders - først og fremmest drengenes - bevidsthedshorisont.
På baggrund af 20 års undervisningspraksis underlagt skiftende pædagogiske strømninger og ditto flyvske bjerg-teorier står to ting lysende klart for mig: 1. Det er fuldstændigt umuligt at lære elever fx engelsk grammatik, hvis der småpludres samtidigt. Begreberne er svære. Mange synes aktiviteten er kedelig, og endnu har ingen fremlagt overbevisende modeller for, hvordan en disciplin som fx bøjning af uregelmæssige verber kan gøres konsekvent lystfyldt. Og som det forholder sig med engelsk grammatik, gør det sig gældende med delelementer inden for samtlige andre fag, 2. Hvis den enkelte elev ikke møder op med en indstilling om, at først og fremmest jeg selv har ansvaret for at lytte, være opmærksom og gøre mig parat til at tage imod indlæring, så glem alt om at placere ikke bare Nakskov på landkortet, men også navneord, naturlove og i massevis af anden hensigtsmæssig kundskab.

(trykt i Jyllands Posten 11. oktober 2003)