Seksualundervisning for ledere
Af Lone Nørgaard


I JPs leder d. 29.5. Sex og mælk skoser lederskribenten de kvindeorganisationer, der har klaget over markedsføringen af en ny type mælkeprodukter. Nærmere bestemt en serie TV-annoncer, som er svære at adskille fra pornografi. Organisationernes vrede er, mener vores lederskribent, nemlig langt bedre sager værdig, som fx den undertrykkelse, muslimske kvinder udsættes for.
Som feminist har jeg i årevis fornøjet mig over de behjertede råd til kvindepolitisk aktive, som en del mænd faderligt og gavmildt deler ud af. (Jeg går naivt ud fra, at vores lederskribent tilhører hankønnet?). Godt nok uden gnist af forstand på hverken køn, kønsforholdet eller kønspolitik, men det er jo ikke mindst uvidenheden, der gør anvisningerne så ubetaleligt morsomme og ufrivilligt komiske.
At flertallet af muslimske kvinder er undertrykte, kan kun tilhængere af Sharia være uenige i. Og her har såvel danske kvinder SOM mænd en kæmpe politisk og samfundsmæssig opgave at løfte. Også herhjemme. Men når vores lederskribent tillader sig at konstatere, at kvindeorganisationerne har en ualmindelig dårlig sag i 'sex og mælk', og at kvinderne kun kan tages seriøst, hvis de tager fat på de virkeligt alvorlige problemer (såsom stening og tvangsægteskaber) frem for dette reklamepjat - ja så røber den uvidende og historieløse (ja, man fristes til at sige 'bevidstløse') dilettant sig. Han kunne faktisk godt trænge til lidt oplysningstid.
For det første er feminister til alle tider blevet belært af tjenstivrige folk m/k solidt plantet på sidelinien (i hvert fald den kønspolitiske), at kvinderne skal beskæftige sig med noget andet, end det de nu lige har valgt at gøre. For det andet kunne vores lederskribent med fordel begynde at skrive lidt færre ledere og bruge den overskydende tid til at orientere sig lidt i det stof, der foreligger om sammenhængen mellem pornoficeringen af det offentlige rum og et undertrykkende kvindesyn.
Spaltepladsen begrænser, så jeg skal her nøjes med at give to henvisninger til letlæselige kilder på nettet, men lederskribenten skal være særdeles velkommen til at henvende sig med henblik på yderligere litteratur. Altså hvis han har et ægte ønske om for alvor at holde op med at skyde sig selv i foden med absurditeter som, at 'pornoficeringen af det offentlige rum kan reduceres til reklamepjat'.
Da lederskribenten nu selv har bragt muslimske kvinder på banen, så gælder min første henvisning psykologen Kirsten Damgaards (KD) meget omtalte rapport til Foreningen Sex & Samfund. Den der handlede om "Udvikling af metoder til imødekommelse af unge indvandreres særlige behov for seksualundervisning og - rådgivning i (amts)kommunalt regi" og om at indkredse "unge muslimers egen indstilling til forståelse af samspillet mellem køn, krop og seksualitet hos herboende grupper af muslimer". Den kan findes på www.kulturpsykologi.dk
Anden henvisning er til en artikel af Birthe Pedersen (BP) fra Lyon (Kristeligt Dagblad 22. marts 2002). Artiklen fortalte, om hvordan piger udelukkende er sex- objekter for en opvoksende generation af unge drenge i Frankrig, og om hvordan mindreårige i stigende grad er indblandet i gruppevoldtægter. Artiklen beskriver videre, at der foregår seksuelle overgreb i skolerne, og at der finder gruppevoldtægter sted i de belastede kvarterer i udkanten af de store byer. Pigerne er begyndt at tale åbent om de såkaldte "tounantes", hvor en pige slæbes ned i en kælderskakt og "går på omgang". Også her lokkes mindreårige drenge ofte til at deltage.
BP skriver videre, at en ny undersøgelse af vold mod kvinder i Frankrig viser, at mange unge kvinder føler sig udsatte, på grund af tilråb og trusler på gaden. Rapporten konkluderer, at "der eksisterer et sexistisk klima, der er særligt udtalt i de store byer, og som især omtales af de helt unge kvinder." Jeg citer videre fra artiklen:

"Disse unge er vokset op i et offentligt rum, der i stigende grad er pornoficeret med internetsex, pornofilm og reklamer, som i stigende grad benytter en klar seksuel symbolik eller decideret iscenesætter kvinder, der udsættes for vold.
- Kvindesynet i reklamerne, men også på internettet og i visse videospil er katastrofalt for drengenes syn på piger, siger skoledirektør Nicole Belloubet-Frier.
Det franske Ligestillingsministerium offentliggjorde sidste år en undersøgelse, som dokumenterer at reklamerne i stigende grad benytter vold mod kvinder som udtryksmiddel. En tøjreklame fra luksusmærket Versace viser en kvinde iført hofteholder og stilethæle liggende på maven, muligvis død. Ved siden af sidder en anden kvinde med et stort blåt øje. En reklame for mærket Iceberg viser Pamela Anderson i let sommerkjole omgivet af mænd iført underbukser og solbriller. En af mændene har grebet fat i hendes arm, en anden i hendes ankel.
- Denne reklame viser optakten til en gruppevoldtægt, mener Valérie Brunetière, semiolingvist eller forsker i sproglige og andre udtryks-midler. Hun er forfatter til reklameundersøgelsens analyse af det symbolske indhold i reklamerne.
- I Versace-reklamen er det ikke klart, om kvinderne selv har såret hinanden, eller om de er blevet tævet af en mand, som har forladt scenen. Men læseren opfordres til at forestille sig, hvad der er sket lige inden, siger Valérie Brunetière.
- Selvfølgelig kan man sige, at vi er voksne mennesker og intelligente nok til ikke at tage reklamerne for pålydende. Men hvordan påvirker disse reklamer børn eller unge, som er i færd med at udvikle deres seksualitet? Ligesom alle andre udtryksmidler er reklamer udtryk for en tidsånd eller en type holdninger, som findes i samfundet, og samtidig medvirker de til at bestyrke disse holdninger. Billeder af vold mod kvinder legitimerer denne vold, siger Valérie Brunetière. Ligestillingsminister Nicole Péry har spurgt reklamebranchen, hvorfor den tror, at billeder af vold mod kvinder gavner salget. Hun har aldrig fået svar."

Broen mellem JPs leder, KDs rapport og artiklen hedder 'seksualitet', 'seksualvaner', og de forestillinger, den omsiggribende seksualisering på gader og stræder og i samtlige medier skaber om forholdet mellem de to køn og deres diverse seksualitet. Forestillinger, der ikke mindst rummer løgne om kvinders seksuelle behov, lyster og tilgængelighed.
Hvis jeg fx var en ung patriarkalsk opdraget dreng, hvor hormonerne cyklede rundt i kroppen på fuld kraft, og gang på gang måtte konstatere, at ingen dansk pige ville have med mig at gøre, og "egne" piger er tabu før ægteskabet - ja, så ville jeg have megaproblemer med at rumme følgende ekstreme modsætning: Alle (porno)billeder, alle reklamer, alle film, alle plakater signalerer, at piger er enoooormt meget til sex, samtidigt med at de piger i kød og blod, jeg kommer i berøring med i min hverdag, konsekvent afviser mig.
En opgørelse fremlagt af justitsminister Lene Espersen i Folketinget marts 2002 viste, at 13 ud af 17 voldtægtsdømte i København i 2001 havde en anden etnisk baggrund end dansk. Andelen svarer til 76% og skal sammenholdes med, at godt 11.4% af den københavnske befolkning har udenlandsk baggrund. (Kilde: Kristeligt Dagblad 16. marts 2002).
Grundig seksualoplysning, ikke mindst skræddersyet til visse grupper er helt nødvendig. Fulgt op af et pornofrit miljø og forbud mod seksuelle reklamer. Som fx den famøse mælkereklame.

For tingene hænger nu engang sammen, hr. lederskribent, og hvis der overhovedet er noget pjat i denne sag, så optræder det ikke hos kvindeorganisationerne. Højst i JPs leder.

(trykt som kronik i Jyllands-Posten søndag d. 9. juni 02)