Sex, løgn og kvinder
Af Lone Nørgaard

Hvorfor er det monstro så svært at trænge igennem med budskabet: Mænds sexlyst er større end kvinders? Og hvorfor nu lige vælge dette emne, når der er langt mere interessante temaer at kaste sig over? Såsom et kommende terrorangreb på Tivoli fra sovende islamistiske celler i Danmark eller den enfoldige myte om et velfungerende multikulturelt samfund? Såmænd fordi diskussionen af kvinders sexlyst ligger mig på sinde, eftersom det er aldeles urimeligt og uhensigtsmæssigt, at normale kvinder skal påduttes etiketten ’unormal’.

Ifølge en nyere undersøgelse (2003) fra Danmarks sexologiske klinik på Rigshospitalet blandt 31-33årige danskere af begge køn, siger en fjerdedel, at de har problemer med at få deres sexliv til at fungere, og 17% af kvinderne føler nedsat lyst. Nedsat lyst eller bare hel normal lyst, er det spørgsmål, der ligger lige på tungen.

Et endnu friskere skud på sexologi-stammen bliver leveret af australske Sandra Pertot, der har begået en bog om sex med titlen Perfectly Normal: Living and loving with low libido. Hun er klinisk psykolog og praktiserende sexterapeut med over 30 års erfaring. Pertot mener, at det er fuldstændigt normalt, at kvinder føler behov for at sige nej. Ikke bare en gang eller to gange, men igen og igen. Kvinder har nemlig ikke samme appetit som mænd, og mange kvinder oplever perioder, hvor de ikke har lyst til sex.

Heureka og hurra. Det er synd at sige, at jeg er ved at falde ned ad min køkkentaburet over synspunktet fra down under. I al min selvfede selvgodhed vil jeg mene, at jeg leverede varen allerede i 1993 med bogen Sex, løgn og kvinder, men som bekendt gør én svale ingen sommer, og ulystfyldte budskaber har det med at samle støv. Især når de som i dette tilfælde i alle ordets betydninger er usexede.

Men nu kan jeg så glæde mig over at danne fælles front med Pertot. For det ville være en stor lykke for kvinder, hvis det var muligt en gang for alle at slå fast, at det ikke er et problem ikke at føle lyst til sex, hvis man har lyst til alt muligt andet her i tilværelsen? Såsom at dyrke sport, at gå på arbejde, at læse bøger, at lytte til musik, at diskutere politik, at gå i biografen, at skrive artikler, at spise, at være sammen med sine venner, at gå en tur i skoven, at rejse osv., osv. Og at det således ikke-eksisterende problem først bliver bragt til verden, hvis man beslutter sig for at leve i parforhold.

Den grundlæggende forskel på de to køn ligger i deres seksualitet, hvor mænd fra naturens hånd er udstyret med en stærkere drift end kvinder. Dem der nægter at drage den helt oplagte parallel til dyreverdenen kan komme på sporet af asymmetrien med afsæt i en række seksuelle randområder: Pornografi, prostitution, seksuel chikane, voldtægt, bøsseseksualitet og incest/pædofili. Efterfølgende kan blikket passende rettes mod det eksploderende marked for seksualrådgivning og parterapi. For hvad pokker skal al denne terapi være godt for, hvis driften bare lå klar-parat-start hos begge køn?

Pornografi og prostitution leverer den bedste dokumentation for ubalancen i den kvindelige og mandlige kønsdrift. At porno er et skønt tilbud til mange mænd vil jeg ikke et sekund anfægte - og fint-fint med mig. Men i takt med at pornobølgen ruller frem som en tsunami, bliver det stadig mere påtrængende for hunkønnet at få gjort mænd klart, at pornoens kvinder intet har at gøre med virkelighedens kvinder.

Når det kniber for hankønnet at få den kendsgerning til at glide ned, så har det selvfølgelig sine helt naturlige grunde:

- at mænd så gerne vil tro, at kvinder har de samme seksuelle behov, som de selv har. For så ville det være meget nemmere for mænd at få dem opfyldt.

- at kvinder ikke selv løfter sløret for den seksuelle ubalance i de faste parforhold, som er det sted, hvor forskellene først og fremmest viser sig. Af frygt for at føle sig utilstrækkelige, unormale eller – det værste af alt - blive forladt.

- at kvinders interesse kan være at foregøgle en liderlighed, de ikke føler. At postulere jeg-er-bare-helt-vild-med-sex er som regel en førsteklasses adgangsbillet til de goder, som de måtte være interesseret i at skaffe sig i besiddelse af. Som fx en filmrolle, en forfremmelse eller et forskningsstipendiat.

Hm! Hvordan så forklare yndlingsmodargumentet om, at en del mænd da tværtimod har mistet lysten til sex? Sådan her: Sex kommer ikke mere flydende i de rimeligt lettilgængelige mængder, fortiden kunne byde på, fordi kvinder sjældent kunne sige nej tak til ægteskab alias forsørgelse. Altså hvis de var interesseret i at overleve med hvad deraf fulgte af seksuelle modydelser. I dag er sagen den, at mænd skal på arbejde for at komme nogen vegne med bukseelastikken - altså hvis de ikke har noget at byde på hvad angår udseende, karriere og tegnebog. Og orker de nu lige den indsats, når der ikke gives garanti for gevinst? Omvendt bør kvinder nøgternt holde sig det eksistensvilkår for øje, at lukker de for meget for de varme kilder, så skrider Manfred måske i svinget. Og det er ganske vist ….

(trykt i Jyllands Posten søndag d. 17. juli 2005)