Skadelig udvikling
Af Lone Nørgaard

Ret interessant! I JP lørdag d. 14. februar optræder to ledere side om side, der bare begge går galt i byen med deres nul-grænser-for-frihed i et stadig mere dekadent samfund. Den ene leder handler om lukkelov, den anden om at Lars Løkke Rasmussen har begået en skævert ved at kassere en CD-rom, der skulle fortælle landets 9. klasser om sex og prævention.
Først lukkeloven.
Der er gode argumenter både for og imod en liberalisering, hvor debatdeltagerne selvfølgelig tillægger deres argumenter forskellig vægt. Jeg er imod en liberalisering, og et argument, der vejer tungt oven i de øvrige mod-lukkelov, er, at der skal være forskel på dagligdag og søndag, ligesom der skal være forskel på hverdag og fest. Det med at gøre hver dag til en festdag er noget sludder. Fester skiller sig netop ud som brud på dagligdagens repetitive monotoni. Søndag skal ikke nødvendigvis bruges til at gå i kirke, men kan med fordel anvendes til hvile, ro og refleksion. Det er IKKE en fordel, at forretningerne altid er åbne, for det sætter yderligere pres på de allerede stressede. Nu er jeg over små-børn-fasen, men hvis jeg for 10 år siden havde haft mulighed for også at gå i byen om søndagen, ville det bare have været endnu en arbejdsdag oven i alle de andre dobbeltarbejds-dage.
Med andre ord: Jeg plæderer for, at lukkeloven indgår i en større diskussion om, hvordan vi indretter samfundet og samværet med hinanden. Ikke mindst vores familieliv. Derfor: Hold fast i lukkeloven.
Så kommer jeg til CD-rom’en.
Og nej – Lars Løkke Rasmussen har ikke begået en skævert, selv om jeg ærgrer mig grøn over mine tabte skattekroner. Han har taget stilling ud fra moralske overvejelser: Det her er for stærkt, og det ønsker jeg ikke, at mine egne børn skal udsættes for.
Leder 2 banaliserer problemstillingen med sin indledning: ”Der er almindelig enighed om, at sex er noget, der er kommet for at blive.” Underforstået: Enhver modstand mod bestemte fremstillinger af sex lugter af puritanisme, snæversyn og stupiditet. I min optik er det imidlertid tragisk, at pornoficeringen af det offentlige rum og pornografiens imperialisering af nettet skaber dybt forvrængede forestillinger (i drenges og mænds bevidsthed) om seksualitet og (piger og kvinders) seksuelle lyster. Løgne som CD-rom’en ville være med til at cementere frem for at gennemhulle.
Videre siger lederen: ”(…)det er da rigtigt og forståeligt, at de bizarre afarter af sex kan kalde på stærke følelser. Men når de nu findes ude i virkeligheden og i hvert fald ude i den virtuelle virkelighed på nettet, hvorfor så lukke øjnene?”
Nej, man skal ikke lukke øjnene. Men forældre og andre voksne skal træde i karakter og melde ud, at dette er IKKE normal eller gængs måde at dyrke sex på. Jo flere pornografiske billeder, jo flere bizarre fremstillinger af sex, jo mere pres på ikke mindst hunkønnet om at stille op til eksperimenter. Til sammenligning rummer en kostvejledning – og det er jo en seksualvejledning, vi har gang i her, ikke pornografi – ikke forslag om citronmåner med mayonnaise eller chokolademousse med oliven, vel? Den slags ekstreme lyster, må modtagerne selv finde ud af sætte sammen. Ud over at de seksuelle ekstrem-eksempler vil give anledning til ængstelse, og enhver romantik vil gå fløjten.
Grænserne rykker sig hele tiden, og seksualiseringen af samfundet er eksploderet. Denne stærkt skadelige udvikling, vil jeg gerne være med til at give modspil. Det være hermed forhåbentligt gjort.



(Trykt i Jyllands Posten 20. februar 2004)