Forord
Storm over Europa. Islam – fred eller trussel? er en oplysende, undertiden provokerende og måske stødende, men aldrig ligegyldig bog. Uundværlig for alle, der vil vide mere om islam!
15 forskere, historikere, sociologer, filosoffer, journalister, voksenundervisere og forfattere har samarbejdet om at skrive et bidrag til forståelsen af indvandringen og dens konsekvenser. I 16 artikler sættes spotlight både på historisk og moderne islam – baseret på såvel historie, statistik og teorier som på personlige og praktiske erfaringer.
Hvorfor nok en bog om indvandring? Og hvorfor lige vælge at sætte fokus på islam frem for indvandring fra fx Vietnam, Thailand, Philippinerne, Kina og Indien og religioner som buddhisme og hinduisme?
Af den enkle grund at det er muslimsk indvandring, der har givet anledning til stormen over Europa.
Men hvorfor opstår problemerne, og hvilken karakter har de? Mange efterlyser mere viden om islam i Europa for bedre at kunne forstå den igangværende udvikling. Artiklerne leverer de fakta, tal og analyser, som folk efterspørger.
Vores mål har været at fremstille en lettilgængelig antologi med appel til et bredt læsepublikum: Politikere, journalister, professioner, der har med indvandrere at gøre i hverdagen, og naturligvis først og fremmest den helt almindeligt interesserede læser.
Vi vil gerne takke Europanævnet for at have bidraget med 75.000 kr. til bogens tilblivelse og retter en stor tak til de mange mennesker, som har gjort dette antologi-projekt muligt.
København, oktober 2006
Lone Nørgaard & Tabita Wulff
Hvis vi er i stand til at indrømme, at vores mål er en hurtig og smertefri død, burde vi ikke overlade det til tilfældigheder at bestemme, om dette mål nås”.
(Peter Singer, filosof)
I bogen ”Aktiv selvhjælp – et forsvar for aktiv dødshjælp” giver Lone Nørgaard sit bidrag til den helt aktuelle diskussion om medlidenhedsdrab.
Den 13. november 2003 barslede Det Etiske Råd med en ny redegørelse om dødshjælp. Samtlige Rådets 17 medlemmer anbefalede en fortsat kriminalisering af aktiv dødshjælp. Hermed er rapporten i stærk modsætning til den positive holdning til eutanasi, som 68% af den danske befolkning i hvert fald iflg. en meningsmåling indtager. I bogen giver Lone Nørgaard Det Etiske Råd modspil i form af en samlet fremstilling af problemfeltet.
Bogen giver de nødvendige forudsætninger for selv at kunne tage stilling til det store spørgsmål: Ja eller nej til aktiv dødshjælp. Det meste af teksten er skrevet i et så lettilgængeligt sprog, at enhver, der vil afsætte et par timer, har mulighed for at læse med. Spørgsmålet for og imod aktiv dødshjælp har bud til alle, og målgruppen er derfor meget bred i håb om at få flere til at deltage i diskussionen.
Endelig handler bogen om mere end medlidenhedsdrab. Dels ønsker Lone Nørgaard at sætte spørgsmålstegn ved den stærke afstandtagen til selvmord, som har sine rødder i det kristne syn på livet som helligt og ukrænkeligt. Dels argumenterer forfatteren for, at der gives situationer, hvor man med rimelighed kan lade liv dø. Udgangspunktet er personligt, men argumentationen for pro-eutanasi-positionen er først og fremmest hentet hos filosofferne Jonathan Glover og Peter Singer.
”Hvad enten jeg vinder gehør for mit ja-til-aktiv-selvhjælp eller ej, giver bogen forudsætninger for at deltage i debatten. En debat, der er mere væsentligt end nogen sinde i vores del af verden, hvor de gamle bliver flere og flere, og der bliver færre og færre til at drage omsorg for dem. Og en debat, jeg ikke vil lægge skjul på, at jeg har personlige aktier i. Før jeg i 2022 år fylder halvfjerds, håber jeg at have medvirket til, at eutanasi er blevet gjort lovlig i Danmark.” (fra bogens indledning).
Formålet med bogen “Børn, løgn og kvinder – et opgør med ligestillingsbegrebet”, der udkom den 4. september 2001 på forlaget Forum, er at sætte fokus på moderskabet ved begyndelsen af det 21. århundrede. Eller mere præcist – at udfolde en række aspekter omkring køn, forplantning og ligestilling, der især har haft min interesse, og som har været enten udgrænset, nedtonet eller misfortolket i de sidste 10-15 års danske debat om far-mor-børn-konstellationen. Det drejer sig om emneblokkene:
• drengemoderskabet
• barneønsket contra barnerealiteten
• fragmenteringen af moderskabet
• ligestillingspolitikkens fallit
• drengeopdragelse
• feminisering
• husmorfunktionen
Genren er andet og mere end debatbog, for ambitionen er at bidrage til en fornyelse af den dominerende diskurs inden for feltet ligestilling samt at gennemhulle de myter og løgne, der fortsat florerer på området. Snarere end en debatbog er der således tale om en brugsbog, som er god at blive klog af, ikke mindst fordi der formidles forskning samtidig med indføringen i ligestillingens problemfelter.
Hvad angår undertitlen ”et opgør med ligestillingsbegrebet” – udtrykker den en intention om at gøre op med indholdet i det eksisterende ligestillingsbegreb, hvilket ikke er det samme som at forsøget lykkes. Men bliver bogen ikke det opgør, jeg lægger op til, er den i hvert fald et oprør mod og et angreb på den ligestillingspolitik, der udgrænser kroppen, og derved kommer til at fungere som en boomerang for kvinder.
Bogen har været længe undervejs, fordi det oprindelige projekt: at beskrive forholdet mellem mødre og sønner set fra mødrenes synsvinkel og med udgangspunkt i personlige bidrag og interviews – viste sig at åbne for videre perspektiver. De personlige historier er derfor blevet færre og kommet til at optræde som én kønsfacet blandt mange.
Bogen har følgende opbygning:
1. kapitel består af 1 interview og 5 artikler skrevet af kvinder, der alene har fået sønner. Jeg har med en enkelt undtagelse valgt en bestemt gruppe kvinder ud, nemlig kvinder, jeg definerer som feminister , uden at deltagerne absolut i egen selvforståelse placerer sig i kategorien.
I min selektion af bidragydere har jeg anvendt to kriterier, hvoraf skribenterne ikke nødvendigvis dækker begge: a) Hvordan håndterer feminister den situation, at de alene er blevet mødre til drenge – hvilken position, de end indtager i det kønspolitiske landskab? b) Hvorfor foretrækker mange kvinder i Danmark stillet over for spørgsmålet: Vil du helst have en pige eller en dreng – piger frem for drenge?
Kapitlet illustrerer bl.a., hvordan mødre kan have problemer med at tackle det specifikt mandlige i deres sønner, og hvilke overvejelser, de har gjort sig i den henseende.
2. kapitel analyserer barneønsket og det svælg, der åbner sig mellem drømmen om far-mor-børn-idyllen og den virkelighed, der producerer tusindvis af skilsmisser. Ikke bare i barnets første leveår, men også i tiden efter. Endvidere sandsynliggør kapitlet to påstande: 1. Børn er forbrugsgoder på linje med sommerhus, bil og båd. 2. Årsagen til de mange skilsmisser i børnefamilierne kan tilskrives, at børn og børneopdragelse først og fremmest er hårdt arbejde.
3. kapitel er et interview med cand.med. Bente Holm Nielsen, der som ph.d. studerende har arbejdet i krydsfeltet barneønsket, de nye forplantningstekologier og fødselshjælp, herunder jordemoderfaglige teorier. Samtalen demonstrerer bl.a. bevægelsen fra tidligere tiders opfattelse af svangerskabet som en helhed til nutidens fragmenterede moderskab med fokusering på enkeltdele, hvor foster og ægceller nyder selvstændig retsbeskyttelse, og livmoderen sidestilles med en kuvøse.
4. kapitel indkredser ligestillingsbegrebet og den dominerende ligestillingsdiskurs, således som den udfolder sig inden for den statslige og (amts)kommunale ligestillingspolitik, fagbevægelsens ligestillingsinitiativer og kønsforskningen på landets kvinde – og kønsforskningscentre. Efter at have fremlagt en række eksempler argumenterer jeg for, hvorfor ligestillingspolitikkerne spiller fallit.
5. kapitel er stykket sammen af en række temaer fra de senere års kønsdebat: Kønssocialisering, feminisering, de stakkels drenge, drengeopdragelse, tolkningssammenstød, nyfeminisme. Temaerne bliver akkompagneret af en mosaik af kvinde- og mandestemmer, som er udvalgt efter, om bidragyderne efter min opfattelse enten har tilføjet nyt eller krævet svar på tiltale.
6. kapitel giver i delvist fiktiv form et bud på, hvad enhver mor bør fortælle sin datter om eksistensvilkårene for kvinder i den vestlige verden i begyndelsen af det 21. århundrede. Det er nemt at kritisere andre synspunkter og politikopfattelser, herunder den statslige ligestillingspolitik. Det er straks sværere at levere fremadrettede forslag til, hvordan de to køn fremover skal og kan leve sammen, hvis pardannelsen omfatter børn. Jeg fremlægger en handlingsorienteret flerstrenget kønspolitisk strategi, der har afsæt i den øvrige bogs pointer.
Udover at Bente Holm Nielsen medvirker i kapitel 3, har hun hele vejen igennem læst med og fungeret som min sparringspartner ved at levere konstruktiv kritik af såvel indhold som formuleringer. Ikke desto mindre skal jeg understrege, at jeg alene hæfter for synspunkter og formuleringer i kapitlerne 2, 4, 5 og 6. De kvinder, som har været så venlige at bidrage i kapitel 1, er måske enige med mig i enkelte af mine konklusioner, men helt sikkert ikke dem alle.
Kvinders og mænds behov for sex er forskellige, mener Lone Nørgaard. På trods af at begge køn ustandseligt bliver belært om det modsatte, først og fremmest i massemedierne. Det er efter hendes opfattelse på tide, at der er nogen, der tager bladet fra munden for at fortælle om, hvordan kvinder fungerer seksuelt. Om hvad den kvindelige seksualitet er, og hvad den ikke er. For at kvinder og mænd kan komme til at forstå hinanden bedre og få et ærligere og mere ligevægtigt forhold til hinanden. For at vi kan lære at spille med åbne kort i stedet for at deltage i den fortsatte maskerade.
Sex, løgn og kvinder tager fat, hvor massemedierne standser op, og giver et andet billede af seksualiteten. Og det billede handler om forskel – assymetri og ubalance i de to køns driftsbehov.
I de sidste 25 år er der frembragt i kilometervis af litteratur, tegninger, billeder og film om seksualitet. Men meget lidt der griber fat i, at de to køns seksualitet ikke kan sættes på samme formel. Lone Nørgaard har med Sex, løgn og kvinder sat sig for at råde bod på forsømmelsen. Hendes bog sætter spørgsmålstegn ved den herskende opfattelse af kvinders og mænds seksualitet ved at påstå og et langt stykke af vejen dokumentere, at kvinders og mænds seksualitet er grundlæggende, dvs biologisk, forskellig. At mænd fra naturens hånd er udstyret med en stærkere seksualdrift end kvinder, og at man kan komme på sporet af forskelligheden via fænomener som prostitution, pornografi og kontaktannoncer.