Som ung studerende ved Københavns Universitet i 70’erne var jeg naturligvis socialist. Jeg marcherede pligtskyldigt i takt med de andre ignoranter med Marx og Mao ved hånden. Morderen Che Guevaras smukke kontrafej hang på kollegieværelse-væggen, og jeg kunne stå på ét ben på en ølkasse og redegøre for varens brugsværdi og bytteværdi. Jeg havde fundet sandheden, vejen og lyset – til stor forundring og lejlighedsvise sorg for mine konservativt sindede og skulle det vise sig – en-hel-del-klogere-end-mig lærerforældre. Læs mere …