Ud med livsløgnene – ind med realiteterne
”Det kan da bare ikke lade sig gøre!”
Når jeg bliver mødt med dette udsagn, reagerer jeg nærmest som Pavlovs hunde: ”DU skal ikke fortælle mig, hvad der kan lade sig gøre, og i hvert fald er det bedre at forsøge at ændre på kritisable forhold frem for bare at se til. Det kan godt være, det viser sig, du i sidste ende får ret, men i det mindste har jeg prøvet.” Læs mere …
Som ung studerende ved Københavns Universitet i 70’erne var jeg naturligvis socialist. Jeg marcherede pligtskyldigt i takt med de andre ignoranter med Marx og Mao ved hånden. Morderen Che Guevaras smukke kontrafej hang på kollegieværelse-væggen, og jeg kunne stå på ét ben på en ølkasse og redegøre for varens brugsværdi og bytteværdi. Jeg havde fundet sandheden, vejen og lyset – til stor forundring og lejlighedsvise sorg for mine konservativt sindede og skulle det vise sig – en-hel-del-klogere-end-mig lærerforældre. Læs mere …
I takt med at jeg får sat mig mere ind i Israel-Palæstina-konflikten, desto mere forundret bliver jeg. Hvordan er det lykkedes for palæstinenserne og den arabiske verden at fremstille Israel som den store skurk og palæstinenserne som stakkels ofre? Sammen med historikeren Torben Hansen, Geoffrey Cain, Ole Groth-Andersen og Bernard Gilland har jeg skrevet en længere artikel, der forsøger at forklare skævvridningen. Her vil jeg formidle nogle af hovedpointerne. Læs mere …
Kender du / De fornemmelsen? At vide med indersiden af sin sjæl – og med sin fornuft! – hvad der er rigtige og forkerte beslutninger i det små og det lidt større, og så samtidig være placeret på sidelinjen uden mulighed for at øve indflydelse? Læs mere …
At blive gammel er ikke sjovt. Men der er da en enkelt fordel, hvis man vel at mærke er indstillet på at lære af sine erfaringer: Udviklingen af en detektor for forskellen på det-jeg-godt-ku’-tænke-mig og det faktisk mulige i det her liv. Derfor har min egen livsbane også ført mig støt og sikkert fra ønskeforestillinger om gode mennesker i ideal-samfund til en position solidt forankret i hverdagslivet med flossede folk som ’maj sæl’. Jeg kan således bekende både brug af sort arbejde, hvide løgne og adskillige P- og fartbøder. Læs mere …
LONE NØRGAARD OG KIRSTEN SARAUW
Hvad kan man kende et civiliseret samfund på? På, at dets institutioner understøtter og værdsætter en levende sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Den liberale engelske politiker og skribent fra den sene oplysningstid Edmund Burke formulerede det således: ” et fællesskab om al viden, al kunnen, al dyd og al fuldkommenhed”, hvilket indebærer, at linjerne trækkes bagud og fremad mellem generationerne. Læs mere …
Jeg er til stadighed forundret over idiotierne i kønsdebatten: Køn er konstrueret og ikke først og fremmest genetisk-biologisk. Under denne kønsforvirrede utopi-fane er det lykkedes 1. At gennemføre og holde fast ved en lov, der ved skilsmisser straffer børn i ligestillingens hellige navn, 2. At få kulet moderskabet så langt ned under gulvbrædderne, at fødsler er tæt på at blive sidestillet med en tur til tandlægen. Det til trods for at båndet mellem mor og barn i de(t) første leveår er afgørende for barnets sundhed. Læs mere …
Harald Eia er norsk komiker med en kandidatgrad i sociologi. I 2010 lavede han en tv-serie med titlen Hjernevask. Heri stiller han socialkonstruktivistiske forklaringsmodeller på køns-, intelligens- og raceforskelle over for biologisk-genetiske i syv udsendelser, der bærer overskrifterne: 1. Ligestillingsparadokset, 2. Forældreeffekten, 3. Homo/hetero, 4. Vold, 5. Sex, 6. Race, 7. Natur / opdragelse. Læs mere …
Der er én fantastisk fordel ved at blive gammel: Man bliver klogere, hvis man lærer af årenes erfaringer høstet i både den lille og store historie. Fx at den amerikanske politolog Francis Fukuyamas budskab i værket The End of History and the Last Man (1992) var mildt sagt over-optimistisk. Heri hævder han, at historien som en kamp mellem ideologier er slut med afslutningen af Den kolde krig og Sovjetunionens fald, og at det vestlige, liberale demokrati har sejret. Men 20 år senere kan den skotske historieprofessor Niall Ferguson i sin bog Civilization – The West and the Rest så fastslå, at Vestens overherredømme og overlegenhed igennem 500 år synger på sidste vers, samt at retsstaten i de vestlige, demokratiske samfund udgør undtagelsen i verdenshistorien. Læs mere …