Af Ole Andkjær Olsen, Christian Braad Thomsen & Bente Petersen (red.):
Hans Reitzels Forlag 2006
336 s., Kr. 325,-
Bogen om Freud i anledning af hans 150-års fødselsdag er bare helt rigtigt tænkt. For det første: Hvis der er nogen, som fortjener at blive hyldet – også efter sin død – så er det psykoanalysens skaber. Han har haft markant betydning for den moderne menneskeopfattelse, og selv i de fjerneste afkroge har hans begreber om det ubevidste, fortrængning, ødipus-kompleks og seksualitet hos børn nærmest fået status af fællesgods. Det er noget af en præstation, at hans forskning og kliniske praksis har dannet grundlag for vidt forskellige psykoanalytiske skoler og strømninger – ud over at have inspireret en lind strøm af kunstnere – samt at hans bøger og artikler stadig optrykkes. Oven i købet kan psykoanalysens fader prale af fanklubber indstiftet til hans hæder og udbredelse (fx Det Danske Sigmund Freud Selskab).
For det andet: Antologien er perfekt opbygget, bl.a. fordi Freud selv kommer til orde. De i alt 23 kapitler indledes hver især med en præsentation af et af Freuds forskningsfelter, som fortsat har aktualitet i psykoanalytiske diskussioner. Derpå følger et stykke originaltekst (i dansk oversættelse) – og så kommer et essay. Genrebetegnelsen essay udspringer af, at de tre redaktører – efter at have udvalgt de i deres øjne væsentligste temaer og tekstpassager i Freuds omfattende forfatterskab – har bedt en række danske fagfolk (psykoanalytikere, psykoterapeuter, universitetsforskere) og forfattere om at give deres personlige bud på det tildelte Freud-tema.
For det tredje: De enkelte kapitler udgør en afrundet helhed, så læsningen kan indtages i passende doser. Det er en fordel i en tid, som vi alle har for lidt af. For til trods for at Freuds sprog er rimeligt klart og kan læses af den moderne forbruger, er hans værker næppe natbordslæsning for ikke-fagfolk. I Fokus på Freud er de vigtigste sider af hans psykoanalytiske landvindinger imidlertid berørt, så er man som seriøs begynder parat til at starte en tand mere ambitiøst end tegneserien Freud for begyndere, så fang an her. For kendere vil der være tale om et interessant highlight-repetitionskursus.
Jeg vil nødigt fremhæve nogle essays frem for andre, selv om jeg selvfølgelig har præferencer. Men hele vejen igennem er det kyndige folk, der kommenterer inden for deres diverse gebeter. Jeg er ikke nødvendigvis enig i deres udlægninger, men det ville også være mærkeligt, eftersom vægten er lagt på den subjektive tilgang til stoffet.
Selv stiftede jeg bekendtskab med Freud i begyndelsen af 70’erne. Og mildt sagt ikke fra den positive side. Kvindebevægelsen var ude med riven i forhold til Freuds teser om kvindelig seksualitet og penismisundelse og beskyldte ham for at være en grim mandschauvinist. Derfor var Kønnets psykologi også det første kapitel, jeg kastede mig over i antologien. For havde Freud overlevet nærkampen og havde hans tekst Om den kvindelige seksualitet (1931) andet at byde på end kulturelt og historisk betingede fordomme? To gange ja lyder svaret i Talli Ungar Feldings optik og glimrende lille essay Det psykologiske køns udviklingshistorie. For godt nok modsiger Freud sig selv undervejs i sine forskellige skrifter, og godt nok kan visse formuleringer tolkes som nedvurderende for kvindekønnet. Men – argumenterer Felding – Freuds kritik af kvinden som et kastreret væsen, der misunder manden, kan lige så vel ses som en kritik af hans samtids kvindeundertrykkelse.
Om bogen som sådan vil kunne fungere som det foreslåede basismateriale i undervisningen på gymnasiet og HF, er jeg mere end skeptisk over for. Men at den med universelle temaer som kærlighedslivet, seksualiteten, drømmen, religionen og kunsten vil ramme en bred modtagergruppe, er hævet over enhver tvivl.
Så ned på divanen – eller måske er det nu langt om længe blevet liggestolen? – med denne gedigne bog om en af historiens store skikkelser.