Det er skønt at have en blog, hvor man er sin egen redaktør :-) Her følger et af mange indlæg afvist af Politiken. Måske fordi holdningen ikke rigtigt passer læserprofilen?????
Under overskriften “Forskere: Vi taber gymnasieelever på gulvet” (d. 29.3.11) skal vi nok engang præsenteres for den sædvanlige omgang forsker-pegefinger: De såkaldt gymnasiefremmede elever risikerer at få et meget ringe gennemsnit eller helt at droppe ud af gymnasiet, hvis de ikke får særlig ekstra-hjælp. De forstår ikke en række af de ord, der bliver brugt, for hvis man ikke er vant til at høre ord som ’analyse’ og ’socialisering’ derhjemme, er det sort snak.
Hm! Der er to veje frem her: Enten bliver overliggeren sænket efter den laveste fællesnævner. Eller også gøres det lysende klart fra dag 1, at hvis man vil have en studentereksamen, så koster det knofedt. Bl.a. rigtigt mange opslag i fremmedordbogen (på nettet), når der optræder ord, som fx analyse, man ikke lige forstår. (En enkelt indrømmelse skal jeg dog gøre: Den såkaldte AT (Almen Studieforberedelse – i folkemunde kaldt Alment Tidsspilde) med videnskabsteori må gerne så hurtigt som muligt forsvinde hen, hvor peberet gror).
Sagt lidt anderledes: Man kan fortsætte med at lukke alt for mange ind på de gymnasiale uddannelser, som ikke har de nødvendige forudsætninger fra folkeskolen – af mange forskellige grunde (herunder manglende flid og forældreinteresse /- opbakning). Det holder de dygtigere og dygtigste – og det faglige niveau – nede. Fordi lærerne skal bruge al for meget tid på at fylde viden i de huller, der har vokset sig megastore i løbet af et folkeskoleforløb. Eller man kan i stedet bibringe såvel de gymnasiefremmede som ikke-gymnasiefremmede en klar forståelse af, at det at få lov til at tage en studentereksamen er et privilegium. At de gymnasiefremmede kommer til at arbejde langt hårdere end de kammerater, der kommer fra (højt)uddannede familier. Og at samtlige elever skal være parate til at prioritere skolearbejdet over fester, fornøjelser og fritidsarbejde. Gymnasiet vil selvfølgelig stille lektieværksted og vejledning til rådighed.
Med den indfaldsvinkel kan det godt være, at ”vi” taber nogle gymnasieelever på gulvet. Til gengæld er der håb om, at det galopperende dannelsestab så småt kan rulles tilbage.