Af Carsten Réne Jørgensen
Akademisk Forlag 2006
512 sider, kr. 449,-
Hvad er personlighedsforstyrrelser? Hvordan opstår de, og hvordan behandles de i psykoterapien? De spørgsmål og svarene på dem er fokuspunkter for en akademisk moppedreng på 512 tætbeskrevne sider. En bog jeg næppe ville have læst, hvis jeg ikke var sat på en bunden opgave; men som bekræfter mig i, at pålagte hverv udført under skiltet ej-blot-til-lyst kan være styrkende for både karakteren og kundskaberne.
Forfatterens ærinde er at fremlægge en model for moderne relationel forståelse og behandling af såkaldte borderline-personlighedsforstyrrelser. Modellen kaldes relationel, fordi patientens relationer til andre mennesker i fortid og nutid, herunder relationen til terapeuten, er omdrejningspunkt for først at forstå, siden behandle lidelsen.
Normalt fungerende mennesker er gennemgående rimeligt stabile, forudsigelige og i stand til at afpasse deres adfærd i forhold til andre. Deres oplevelse af omverdenen er nogenlunde konsistent, og det samme er deres tænkning og følelsesmæssige tilstand. Generelt har de fornemmelsen af at rumme en slags indre kerne, af at være den samme person på tværs af tid og sted.
Den personlighedsforstyrrede mangler den indre forankring, der er karakteristisk for den normalt udviklede personlighed. Hun er hypersensitiv og vil typisk føle sig afsondret fra verden. Samtidig med at hun ønsker at være i kontakt, fornemmer hun, at livet er noget, der bare passerer forbi hende. Den indre følelse af ensomhed, tomhed og udstødelse er massiv, og behovet for kærlighed og opmærksomhed påtrængende. Ofte overvældes hun af sine indskydelser, og adfærden er således præget af stærke følelsesmæssige svingninger, der kan forekomme uforudsigelige for både hende selv og omgivelserne.
Selv om patienterne på overfladen kan fremstå rimeligt velfungerende, reagerer de voldsomt og aggressivt under pres. De bliver selv overraskede over egne og andres reaktioner, som bekræfter dem i, at verden er et uforståeligt og farligt sted at være. Utryghed, permanent alarmberedskab og lavt selvværd er nøgleord.
Årsagerne til personlighedsforstyrrelser er mange, komplekse og resultatet af et langt udviklingsforløb. Faktorer er: Medfødte personlighedstræk, negative erfaringer i de tidlige relationer, langvarig belastning og mangel på støtte og positive erfaringer. Lidelsen rammer især yngre mennesker, to ud af tre er kvinder, og i de fleste tilfælde lægges kimen i den tidlige barndom.
Den digre fagbog fremstiller særdeles kompetent den udvikling, der har fundet sted i opfattelsen af personlighedsforstyrrelser. Forfatteren redegør dels for en række psykoanalytiske forskningsbidrag, dels for resultaterne af empiriske undersøgelser. Desuden fremlægges eksempler på forskellige behandlingsstrategier. Borderline-patienten kan være en stor mundfuld for terapeuten, der skal være godt klædt på for at kunne give den nødvendige og specialiserede hjælp.
Jeg kan anbefale bogen også til ikke-fagfolk. Altså som opslagsværk, for det er ikke natbordslæsning. Et godt sted at fange an er kapitlet om identitetsdannelse i den senmoderne vestlige kultur. Det var i hvert fald på det tidspunkt, at den lærde lektor i klinisk psykologi fik krogen i mig. Også selv om hans beskrivelse af de psykologiske konsekvenser af samfundskulturen – omsiggribende personlighedsforstyrrelser – er alt andet end opmuntrende.