Af Jeanette Løgstrup og Jette Meier Carlsen
Jyllands-Postens Forlag 2006.
216 sider, kr. 249,-
Du skal kende reglerne for at vinde spillet. Og du skal kende indsatsen for at finde ud af om du overhovedet vil være med. Sådan lyder hovedbudskabet i debat- og håndbogen Kunsten at gøre karriere – om kvinder, valg og dilemmaer.
Bogen føjer sig til det efterhånden betragtelige antal publikationer om forholdet mellem familie og arbejdsliv. Eller rettere sagt: Om problemerne med at få enderne til at mødes, når jobbet trækker i den ene retning, familien i den anden. Endnu mere hvis man tilhører hunkønnet og oven i hatten den ambitiøse slags, som ikke har til sinds at lade sig nøje med en plads nede i hierarkiet.
Fordi emnet (karriere)job contra familie er så varmt i den aktuelle samfundsdebat, er der få aha-oplevelser i bogen. Det betyder nu ikke, at jeg vender tommelfingeren nedad. Bogens styrke er, at den i et veloplagt sprog sammenfletter forskning, fakta og tørre tal med interessante, personlige historier. Rækken af interviews med kvinder og mænd på toppen får både klart og facetteret formidlet, at superwoman ikke eksisterer, og at tilvalg af en chefpost betyder nedprioritering af hjemmefronten. (Altså dér hvor (sviger)mor ikke flytter ind og tager over). Lederjob udføres ikke på deltid.
Bogen er bygget op i fire dele: 1. Forudsætninger – eller hvad vi som kvinder har med i bagagen, 2. Karrieretræk – om karrierevalg, synlighed, magtkampe, titler, netværk, jobsøgning mv.
3. Dilemmaer – om børn, kærlighed, parforhold, og stress, 4. Virksomhederne – og barrierer og hvad virksomhederne kan gøre for at få flere kvinder til at indtager lederposterne. På denne baggrund lægger de to forfattere op til, at ’du’ skal inspireres til dit helt personlige valg. For døgnet har som bekendt kun 24 timer, så det er bare om at komme i gang med at finde ud af hvad ’du’ vil lykkes med, og hvad ’du’ vil prioritere. Hvad der er ’need to’ og hvad der er ’nice to’.
Kunsten at gøre karriere henvender sig først og fremmest til de kvinder, som står foran eller er på vej op ad karrierestigen. Der sker i form af en stribe gode råd og konkrete forslag til, hvordan kvind kan ruste sig til at træffe de store livsvalg. Men der er ikke bare tale om en brugsbog for potentielle Nobelpris-vindere og kommende statsministre, for forfatterne vil også gerne indfange årsagerne til, at der er så få kvinder på toppen i dansk erhvervsliv. Er det fordi kvinderne ikke selv vil eller ikke orker det slidsomme dobbeltarbejde? Er der biologiske grunde – at kvinderne ikke vil give omsorgsopgaverne fra sig? Eller handler det om Rip-Rap-Rup-effekten, og om at the boys’ network vælger dem, de (gen)kender?
Mange spørgsmål – og mange bud på svar. De sidste leveres af bl.a. Lene Espersen, Lars Rebien Sørensen, Karin Verland, Mogens Munk Rasmussen, Lise Kingo, Asger og Malou Aamund, Mads Øvlisen og Monica Ritterband. Svarene peger dog i samme retning: Hvis virksomhederne ønsker at få fat i de kvindelige chefressourcer, så skal kvinders karrierevalg lettes. Og til den øvelse er der hjælp at hente for beslutningstagerne i et omfattende idékatalog.
Undervejs har jeg ofte nikket i takt til både synspunkter, analyser og forklaringer. Men der er også adskillige steder, hvor jeg er skeptisk over for de fremsatte vurderinger: Lene Espersen er fx citeret for, at det mest fortvivlende er, at der er mange kvinder, som ikke når til tops. Måske er det mindst lige så fortvivlende, at der er stadig færre kvinder, som er indstillet på at kitte familier – og dermed samfundet – sammen? Jeg køber heller ikke yndlingsmyten par excellence om, at ’mor sidder på magten i familien’. Vendingen er et fremragende eksempel på nysprog. I den korrekte formulering kører mor – ikke med klatten, men med kulørtvasken, køleskabet og kagen-til-klassens-time. Far foretrækker kontorstolen og pc’en frem for hjemmets drøje direktørstol. Endelig kunne jeg godt have undværet forslaget om, at toppost-kvinderne også i kærlighed skal lære af mændene og gå efter yngre mænd, som har et mere afslappet forhold til magtfulde kvinder end deres ældre kønsfæller. Eftersom mænd, der går efter ældre kvinder, er så sjælden en art, at han må være selvskreven til optagelse i Guinness World Records, er den vej næppe anbefalelsesværdig….