Af Lone Kühlmann.
Fotos ved Tine Harden Gyldendal 2005
296 sider, kr. 299,-
”Mens mændene drøfter politik – det gør de gerne og med den skråsikkerhed, som er karakteristisk for folk, som er ubelastede af kendsgerninger – laver kvinderne mad.” (s. 178)
Journalisten og forfatteren Lone Kühlmanns karakteristiske sans for punchlines fornægter sig ikke i hendes seneste bog Med slør – og uden. Den handler om kvinder i Syrien og er udsprunget af forfatterens ønske om at vide mere om den kultur, som mange flygtninge og indvandrere i Danmark kommer fra. Ikke mindst for at kunne forstå de adfærdsmønstre, som kan forekomme ubegribelige under danske himmelstrøg.
Begrundelsen for lige at vælge Syrien blandt tilvandrernes mange forskellige oprindelseslande er bl.a., at Syrien er en sekulær stat med religionsfrihed og med en grundlovssikret ligestilling mellem kønnene. Det store flertal er muslimer, men der er ingen statsreligion.
Ligestilling og religionsfrihed – det lyder lovende, men allerede introduktionskapitlet Familien og samfundet slår fast, at ét er lov, noget ganske andet hvordan den praktiseres. Syriens familielovgivning bygger således på sharia, det islamiske lov- og retssystem, der sikrer, at kvinders adgang til det offentlige rum står og falder med, om deres mænd, fædre eller et andet mandligt familiemedlem vender tommelen opad. Flerkoneri er tilladt, om end ikke velset, og skilsmisse er ingen nem sag for kvinder. Mødrene kan kun beholde pigerne, indtil de er 15, drengene til de er 13. Den skilte kvinde kan ikke blive i sit hjem, men må flytte tilbage til sine forældre, og hun har heller ikke forælderettigheden over børnene.
Tvangsægteskaber er forbudt, men det er svært at skelne mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, når pigerne for de flestes vedkommende ikke er opdraget til at have en egen vilje. End ikke de mest moderne kvinder forventer, at deres mand hjælper til i hjemmet, og han drømmer heller ikke selv om at give en hånd. Tværtimod skal hustruen være taknemmelig for, at hun kan få lov til at arbejde. Det er også almindeligt, at kvinder får bank af deres mænd. Det sker i alle socialklasser, men bid lige mærke i, at både vestlige og arabiske kvindeforskere har den opfattelse, at selv om det hører til hverdagen, at syriske mænd vapper til kone og børn, så er der ikke så meget alvorlig hustruvold som i Danmark. De løse hænder er rutine snarere end raseri. At mænd godt kan styre sig, når det er nødvendigt, ses af, at landbokvinderne ikke får alvorlige tæsk – så kan de nemlig ikke udføre det hårde arbejde i marken. 70% af landbrugsarbejdet udføres af ulønnede kvinder, og den omfattende gratis arbejdskraft har betydet, at syrisk landbrug ikke er blevet moderniseret. I øvrigt er det en almindelig holdning blandt mænd, at kvinder rangerer nogenlunde på linje med geder og trækdyr – kun egnede til markarbejde og forplantning. På den baggrund er det ekstra tankevækkende, at syriske kvinder mener, at vestlige kvinder lever meget mere udsat, fordi de ikke har mandlige beskyttere.
Syrien er et multikulturelt og et multireligiøst samfund, men de forskellige religiøse og etniske grupper lever ikke sammen, men ved siden af hinanden. Der foregår en betydelig social kontrol, som forhindrer, at parallel-livet risikerer at udvikle sig til et sam-liv. En kristen kvinde kan teoretisk gifte sig med en muslimsk mand, men en muslimsk kvinde kan ikke under nogen omstændigheder gifte sig med en kristen. Hvis en ikke-muslimsk mand vil giftes med en muslimsk kvinde, må han konvertere, for ellers bliver hun udstødt af sin familie.
Kühlmann har rejst rundt i Syrien og fået kontakt til en lang række kvinder med vidt forskellig baggrund, alder, uddannelse, civilstatus, livssituation og fremtidsperspektiv. Igennem interviews og samtaler oprulles de mange kvindeskæbner, og undervejs indflettes kommentarer, vurderinger og faktuelle oplysninger om syrisk historie, politik, samfundsindretning og kultur. Fx om andre normer for børneopdragelse og normen at fremgang i livet kommer ved hjælp af indflydelsesrige familiemedlemmer og venner – ikke ved egen indsats.
Et helt kapitel bliver viet til den ene af de to kvindelige ministre blandt regeringens 28 medlemmer Bhouthaina Shabaan. Hun redegør bl.a. for, hvordan flere og flere kvinder dækker sig til som et symbol på antiimperialisme og antibesættelse. Sløret styrker deres identitet som arabere og muslimer og bæres nærmest som et adelsmærke.
Med slør – og uden er et forbilledligt eksempel på, hvordan sproglig veloplagthed, humor og ironi er effektive virkemidler, når der skal formidles viden. Også om tunge emner som fattigdom, vold og kvindeundertrykkelse. Fotografen Tine Hardens portrætter og fotos er et ekstra plus til en bog, der giver et kritisk, afbalanceret og usentimentalt billede af kvinders vilkår i den arabiske verden.
Topkarakter hermed tildelt…